onsdag den 26. december 2012

Afgørelse fra New York Marathon

I sidste uge lagde New York Road Runners løsningen vedrørende marathon for 2012 aflysningen. Jeg har gået og håbet på at man fik mulighed for at være garanteret til næste år eller evt. de næste par år. Og det blev det også til, med følgende udmelding:


Dear Marathon Runners:
Thank you all for your patience during the last seven weeks as we have worked through issues related to the cancellation of the 2012 ING New York City Marathon. Hurricane Sandy was a devastating event for our city, and our thoughts and prayers remain with the victims and their families as they work to rebuild their homes and lives.
We are sorry that it has taken us longer to resolve these issues than we had originally hoped. We have been working to offer the best possible solutions in order to meet the needs of the many different groups associated with the Marathon.
Our goal was to offer a range of options to each of you so that you can choose which option works best for you.
MARATHON RUNNERS2012 Marathoners may choose one of the following options:
  • Option #1 – Refund
  • . While NYRR has always had a no-refund policy for the Marathon, given these extraordinary circumstances, we are offering runners who were entered in the 2012 Marathon, and were unable to run due to the cancellation 1,  the opportunity to obtain a full refund of their 2012 Marathon entry fee (excluding the $11 processing fee);  OR
  • Option #2 – Guaranteed entry to the ING New York City Marathon for 2013, 2014, or 2015
  • . Entrants in the 2012 Marathon who choose this option will be granted guaranteed entry to the Marathon for the year they choose. Runners will be required to pay all processing and entry fees at the time of application (in the given year), with fees maintained at the same rate as those paid in 2012; OR
  • Option #3 – Guaranteed entry to the NYC Half 2013
  • . Entrants in the 2012 Marathon who choose this option will be granted guaranteed entry to the NYC Half 2013, to be run on March 17, 2013. Runners will be required to pay all processing and entry fees at the time of application. Availability will be limited.
Option 2 og 3 var ikke nogen overraskelse og egentlig også det jeg havde håbet på, det er også ok at man skal betale igen, men jeg havde ikke set Option 1 som en mulighed. Nu er det ligesom man føler sig lidt snydt når man har betalt for i år og så betaler igen, men egentlig kunne vælge at få refund.

Jeg har dog besluttet mig for at jeg skal afsted i 2013.

mandag den 3. december 2012

En kæmpe skuffelse men forståeligt

Det er ved at være længe siden jeg har givet en opdatering på maraton træningen. Men der har været for travlt i hverdagen til at tage mig sammen til at skrive. Løb er det dog blevet til i forberedelsen til New York Marathonløb som jeg skulle have løbet i Søndag 4/11/2012, men mere om det senere.

September
Dette var måneden hvor programmet havde flest km og nok den hårdeste måned med træning jeg nogensinde har fulgt med løb. I starten af måneden havde jeg et par rejser så jeg måtte skippe en tur om ugen i de første 2 uger. Jeg fokuserede på den ugentlige lange tur og løb min mellemlange tur og en af de korte. Totalt for september blev det til:
4 ture over 20 km
Længste tur på 28 km
Gennemsnit fart på 6:20 og en puls på 157

Oktober
Det meste af denne måned skulle gå med nedtrapning i de sidste 3 uger op til New York og jeg fik holdt programmet planlagte løb nogenlunde. Der var enkelte uger hvor jeg var nødsaget til at droppe en af midt uge turene pga arbejde. Højdepunktet på oktober og vel nok også træningsperioden som helhed var da jeg i anden uge af oktober skulle løbe 30km. Jeg har aldrig før løbet så langt og det var da også en udfordring for mig at komme afsted.

Men turen blev gennemført omkring Baar/Zug og jeg var fuldt ud tilfreds med formen.

31. oktober
Dette var dagen hvor vi fløj mod New York, jeg var lidt spændt på om vi kom afsted da United mandag og tirsdag havde aflyst all flyvninger indtil NY. Endnu mere spændt var jeg på om der overhovedet ville blive noget marathon om søndagen, men tirsdag aften fik jeg en email fra New York Road Runners at det gjorde alt hvad de kunne og at der stadig var planlagt marathon.
Vi steg på flyveren uden forsinkelser i Zurich og efter 9 timer landede vi i NY uden problemer. Lufthavnen var mere eller mindre tom og taxa kø var der ingen af. Vi var hurtigt på hotellet hvor der allerede var mange folk i kø ved check in.

Hotellet var et af de officielle marathon hoteller så der var et par italienske rejsearrangøre der havde grupper af løbere her også. Man kunne hele dagen mærke nervøsiteten omkring marathon og om det blev til noget. Onsdag aften på lokal TV træder NYRR og borgmesteren frem til pressemeddelelse hvor de fortæller at der vil blive nogle ændringer til løbet men at det er vigtigt for NYC at vi kommer videre og løber marathon. Det var jo en glædelig nyhed, men også lidt underligt eftersom vi nu på egen hånd havde set hvordan NY var under pres. Der var stadig ingen strøm på halvdelen af Manhattan og Staten Island m.v. var helt under vand mere eller mindre.

Torsdag 1. November
Jeg tog på Expo for at hente mit nummer og race packet. Der var ingen problemer og alle var spændte på løbet. Man kunne godt se at nogle af udstillerne ikke havde noget til NY, men generelt var der mange mennesker og ingen tegn på aflysning.

Jeg fik også løbet 5km restitutionstur i gaderne omkring hotellet. Det gik fint og nu kunne jeg rigtig mærke at jeg var ved at glæde mig til søndag.

Fredag
Efter en hel dag med shopping og lidt afslapning kom vi tilbage til hotellet kl. 17. Allerede da jeg gik ind i lobbyen kunne jeg se at der var noget galt. Voksne italienske mænd stod med tåre i øjenene. Og på tv kunne jeg nu se at de havde aflyst marathon. Det var selvfølgelig ærgligt nu hvor jeg havde brugt tiden på træning og sat mig up til at løbe, men alt i alt kunne jeg godt forstå at de måtte aflyse. Jeg ville bare ønske de havde gjordt det lidt før, for efter min overbevisning kunne alle se tirsdag morgen at det ikke ville være klogt at have en marathon i byen.

De sidste dage blev brugt i NY og med lidt ærgelser og fustration men stadig en god tur. Nu venter jeg som alle andre på at de offentligør planen for næste år, og om hvorvidt os fra 2012 får en ny chance.

onsdag den 29. august 2012

Sidste par uger med ferie

Så er vi hjemvendt efter et par uger i Danmark, hvoraf vi havde lejet sommerhus i hals den sidste uge. Nu har vi efterhånden holdt "sommer" ferie i Danmark de sidste 6 år hvor vi har boet i udlandet og lad mig bare sige at vejret normalt er elendigt. Men for en gangs skyld viste vejrguderne sig fra den gode side og vi havde ok vejr i de 2 uger.

Den første uge skulle jeg lige over jet lag fra min tur til Californien, men efter et par dage var jeg frisk og der var tid til løb.

Torsdag:
6 km roligt løb fra Støvring til Sørup og tilbage igen. Gns. fart på 6,23 og puls på 141. Jeg var lidt tung i benene, det må være hårdt at holde ferie.

Fredag:
12 km igen til Sørup og så ellers omkring Støvring by. Nedenfor ses mine tider, jeg var godt tilfreds med at holde tempoet stabilt.
Søndag:
Nu var vi kommet til hals og dagens løb bød på 21 km lang tur. Jeg havde kigget lidt på kort for at finde en rute, men opgav at planlægge en rundtur, så det blev til en frem og tilbage tur.

Vi boede i sommerhus området ved Bisnap så jeg løb op til hovedvejen og løb mod Hals. Det er ca. 3 km til Hals havn og så tilbage igen. Derefter fortsatte jeg mod Hou og vendte om efter ca. 14 km totalt. I alt blev det til 21 km roligt løb. Jeg vil godt indrømme at det var hårdt, det er meget lang tid siden jeg har løbet mere end 20 km og det kunne godt mærkes.
Jeg havde fra starten bestemt mig for ikke at presse tempoet og ligesom løbe efter kroppen. Det kan også ses på tiden da jeg kun holdt et snit på 7,11 og en puls på 142 i snit.

Jeg var nu godt tilfreds og allerede dagen efter følte jeg benene havde det fint igen.

Sidste uge blev det også til et par ture i Hals, jeg løb onsdag 5 km og torsdag 11 km. Begge blev løbet i easy tempo.

Lørdag kørte vi retur mod Schweiz og denne uge er det "back to normal".

søndag den 12. august 2012

Sidste par ugers træning

Da jeg missede mit fly fra Frankfurt til København pga. forsinkelse i San Francisco kan jeg lige bruge ventiden på et indlæg omkring de sidste par ugers træning.

De sidste uger har været lidt hektiske med først kørsel fra Schweiz til Aalborg for derefter at flyve til San Francisco for at arbejde den sidste uge. Men lidt løb er det blevet til.

Jeg har dog ikke fået mit ANT stick med på turen, så jeg får ikke uploadet statistik indtil jeg er retur i slutningen af August.

Den sidste uge i Dublin (vores gamle hjemby) blev det til følgende:

Søndag: 7 KM rolig tur med et snit på 6:30 pace. Jeg løb den sædvanlige tur omkring Emerald Glen Park som jeg har løbet så mange gange før. Det var helt mærkeligt og samtidig skønt at løbe på kendte græsgange. Jeg var lidt træt i kroppen da jeg landede Lørdag aften og vågnede tidligt for at spille golf med en kollega. Men alt i alt en god løbetur.

Tirsdag morgen: Med jetlag er det ikke let at sove længe, så jeg stod op kl. 6 og løb en tur omkring vores gamle nabolag Dublin Ranch og så at huset vi boede i (til leje) stadig var til salg. I alt blev det til 10 km roligt løb med et snit på 6.25 pace.

Onsdag-Torsdag kunne var jeg "desværre" kommet over jet laget og kunne ikke komme tidligt op. Det var for varmt at løbe efter kontoret (40 gr), så der blev slappet af. Fredag aften tog jeg en tur på løbebåndet, hvor det blev til 6 km progressiv løb, hvor jeg startede meget langsomt og sluttede med et pace på omkring 4.50. Gennemsnit pace blev 5.54.

Lørdag morgen inden jeg kørte til SFO for at flyve til DK og holde ferie i 2 uger, stod jeg op kl. 6.30 og løb inden det blev for varmt. Jeg startede med at løbe rundt om Emerald Glen Park igen og så videre mod "downtown" Dublin for at dreje af og løbe ud langs Iron Horse Trail.

Iron Horse Trail er en asfalteret sti, som går fra Dublin til Walnut Creek i alt ca. 45 km lang. Der er ingen biler og man løber væk fra trafik i naturen. Desværre er der heller ikke meget skygge, så når først solen kommer frem bliver det varmt. Det havde jeg også undervurderet og efter ca. 8 km måtte jeg dreje af mod Dublin Sportspark og finden noget vand. Jeg fik drukket ved 10 km og bestemte mig for at vende om og løbe mod hotellet. I alt blev det til 15 km med et pace på 6.30.

De næste 2 uger har jeg ferie og den sidste uge har vi lejet et sommerhus i Hals. Det skal blive godt at slappe af og der skulle blive tid til løb og noget golf.

søndag den 29. juli 2012

Lang uge med 38 km

Det er lidt sent med sidste uges opdatering men uge 7 blev overstået. Ugen gik rigtig godt, jeg havde valgt at skære den ene rolige 5 km tur ud for at være frisk til Aegerisee lauf. Så i alt blev det til 38 km hvilket var helt i følge planen.

Tirsdag løb jeg 5.22 km med gennemsnit pace på 5:59. Det var den sædvanlige tur til Brunnen fra kontoret og tilbaget.

Fredag var det Aegerisee Lauf, 14.2 km i alt og det gik over alt forventning. Du kan læse mit indlæg herom.

Søndag skulle jeg ud på den længste tur jeg har været i lang tid. 19 KM med et pace på 6:44 og en gennemsnit puls på 144. Jeg var tilfreds med turen men ville godt have holdt et lidt hurtigere pace. Nedenfor ses mine mellemtider.

Jeg startede lidt hurtigt men faldt efter et par km ned til mit ønskede tempo. Næste uge er en rolig uge med nedsat km, det ser jeg frem til synes benene er lidt trætte.

fredag den 27. juli 2012

Aegeriseelauf

Det havde ikke været godt vejr i løbet af dagen. Stort set regn fra morgenstunden så jeg frygtede noget at skulle løbe omkring Aegerisee. Løbet startede kl. 19 men på deres hjemmeside advarede de om trafik pga vejarbejde så jeg kørte hjemmefra ved halv seks tiden. Det regnede kraftigt da jeg hentede mit nummer, men efterhånden som vi kom tættere på starten stoppede regnen.

Planen var en rolig træningstur på de 14,2 KM så jeg havde bestemt mig for at løbe efter en tid på 1,5 time hvilket er it pace på ca. 6.15.

Starten blev skudt i gang præcis kl. 19 og de ca. 1000 løbere kom igang. Som forventet var det med Schweizisk præsition at vi kom i gang og der var styr på startområdet.

Jeg endte med at løbe de 14,2 km på 1:21:13, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med.

Allerede de første km kunne jeg mærke at det gik godt og at jeg havde gode ben. Jeg besluttede hurtigt at tage det med ro uden at fokusere for meget på tiden til at begynde med. Jeg vidste at jeg holdt tempoet og var hurtigere end det planlagte.

Jeg havde på forhånd bestemt mig for at jeg ville gå igennem væskedepoterne da dette er min strategy når jeg skal løbe NYC marathon.

KM 1-5 var ned langs øst siden af søen. Det er den kedelige del af turen da det er på asfalt langs vejen. Der var ingen regn men skyerne var begyndt at trække sig sammen.
De første 2 km blev løbet med feltet hvor tempoet var lidt højgt, derefter faldt jeg ind i mit planlagte tempo for de næste 3 km. Jeg kunne dog hurtigt mærke at jeg havde lidt mere i mig og havde lyst til at løbe efter en bedre tid. Jeg holdt tempoet omkring de 6.00 for de næste km.

Da jeg nåede til km 5 drejede vi ind i skoven og løb på grusstier de næste 6 km. Det var nu begyndt at regne og man kunne hurtigt se at folk blev trætte og nogle opgav. Jeg synes dog ikke det var så galt når først man er kommet afsted. Men det silede ned, så man kunne da godt ønske at man var på parløbet og skulle bytte med partneren halvvejs.

Jeg holdt tempoet omkring de planlagte 6 indtil km 11 hvor jeg løb til. Jeg er selv overrasket over at jeg kunne løbe i et for mig hurtigt tempo de sidste km, og jeg kom i mål med fornemmelsen af at jeg kunne have løbet hurtigere. Næste år må målet være 1,15.

Garmin målte ruten en lille smule kortere end den officielle og min officielle tid blev som sagt 1.21.13. Det kan man vel kalde en PR siden det er første gang jeg løber denne distance.


søndag den 15. juli 2012

Uge 4 med første tur over 15KM

Efter sidste uges rolige km var denne uge den første hvor min lange tur var mere end 15km. Det er ved at være lang tid siden jeg sidst har løbet så langt. Også ugens miderteste tur var blevet længere med nu 10 km roligt løb.
Ugen så således ud:

Tirsdag

En rolig tur i langs søen i Zug med Anette. Det blev til 5 km med et pace på 6.37. Det var lidt hårdt at komme i gang, synes benene var lidt tunge. Men vejret var perfekt til løb. Min puls er ved at blive normal for disse ture. Det tager jeg som et godt tegn, da det må betyde at formen bliver bedre.

Onsdag

10 km i frokost pausen på arbejdet. Det blive dog kun til 9.3 km, løbet i meget roligt tempo. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skulle få passet ruten til så jeg nåede de 10 km.

Torsdag

Denne gang løb vi fra bade stranden ved Zug mod Cham. Det blev til 6 km med et tempo på 6.26 og en gennemsnit puls på 149. Det er virkelig et fantastisk område at løbe i, man løber hele tiden langs vandet og underlaget skifter mellem grus og asfalt.


Lørdag

Denne dag var jeg noget spændt på. Programmet sagde 17 km lang tur og lad mig bare sige at det er et "par" dage siden jeg har løbet så langt. Jeg forsøgte at planlægge ruten hjemmefra så jeg ikke skulle løbe en frem og tilbage rute, og bestemte mig for at løbe fra lejligheden mod Baar for så at løbe langs stierne tilbage til Zug. Turen gik rigtig godt og jeg holdt et fornuftigt tempo med snit på 6.34 og en puls på 149. Nedenfor ses mine mellemtider og som det ses lagde jeg lidt for hurtigt ud.
Jeg havde væskebælte med på turen, en flaske med vand og en med Gatorade, det virkede godt og ved ca. hver tredje km gik jeg i 30 sekunder mens jeg drak.
Nu ser jeg frem til næste weekend hvor der skal løbes 19 km lang, men allerede fredag skal jeg løbe 

AEGERISEE LAUF som er 14.3 km.


tirsdag den 10. juli 2012

Uge 2 og 3 i programmet

De sidste to uger er gået efter planen og jeg fik løbet 4 gange om ugen.

Uge 2:
Onsdag 6 KM - pace 6.00
Torsdag 8 KM - pace 6.40
Lørdag 5 KM - pace 6.38
Søndag 14 KM - pace 6.27

Total 33 km

Uge 3:
Denne uge var den første restitutions uge i programmet, jeg fik kun løbet 3 gange da jeg rejste med jobbet og ikke kunne presse den sidste 5km tur ind.

Torsdag 8 KM - pace 6.37
Lørdag 10 km - pace 6.45
Søndag 5 km - pace 6.30

Total 23 km

I denne uge skal jeg ud på den længste tur ind til videre. Det er ved at være noget tid siden jeg har løbet over 15 km, så jeg glæder mig til lørdagens lange tur på 17km.

onsdag den 20. juni 2012

Første uge i træningsprogrammet overstået

Så gik første uge i marathon træningen i gang og jeg sluttede ugen med 4 ture og 31,7 km i alt.

Tirsdag

5 km til frokost fra kontoret langs floden. Jeg synes det gik godt trods regnen, men fik løbet de km som var planlagt.
KM: 5,5
Tempo: 6:18
Puls: 144

Onsdag

Dette var årets første officielle tempo tur. Nu er det jo ikke lige frem højt tempo når jeg løber, men planen for dagen var 8 km pace som Hal Higdon siger ifølge programmet.

Jeg er lidt i tvivl om de 8 km er det antal km man skal løbe pace eller om de inkludere opvarmning/nedvarmning. Jeg har besluttet at det er totale km og derfor valgte jeg at løbe de første 1,6 km som opvarmning, hvorefter jeg startede med tempo. Denne tur blev det til 5km i pace, og så 1,5 km op-/nedvarming.
De næste uger vil jeg øge pace km, men jeg starter lige stille op.

KM: 8,1
Tempo: 6:15
Puls: 158


Lørdag

Endnu en rolig 5 km, men lidt træt krop efter 2 dage med møder i Amsterdam.

KM: 5,1
Tempo: 6:32
Puls: 150

Det var i øvrigt 30 grader, så lidt højere puls.

Søndag 
Ugens lange tur. Det er blevet rigtig sommer i Schweiz så det er ikke til at undgå varmen. Jeg løb om eftermiddagen langs Zugersee mod Cham. Det er en god tur hvor der er sti system hele vejen. En blanding af Asphalt og Grus. 28 grader, men ikke så galt da jeg jævnligt kunne løbe i skyggen. Jeg havde taget vand med denne gang og besluttede at drikke 2 mundfulde hver 3 km. Det fungerede godt og på intet tidspunkt følte jeg mig tørstig. Når jeg begynder på ture over 15 km om et par uger så tager jeg en flaske med Gatorade med også.

Som I kan se på kortet er det en flot tur langs søen.


KM: 13
Tempo: 6:47
Puls: 152

mandag den 11. juni 2012

Sidste uge inden start på marathon program

Så er den sidste uge inden start på marathon programmet overstået. Jeg fik løbet 29 km fordelt på 4 ture som så således ud:

Mandag skulle jeg have bilen på værksted så der løb jeg tilbage til kontoret. Jeg var godt tilfreds med benene og min puls er ved at stabilisere sig lidt når jeg løber i mit easy tempo.

Onsdag tog jeg den sædvanlige tur fra kontoret til Brunnen langs floden og retur på den anden side. Det var lidt hårdt, men jeg kom igennem. Jeg havde lidt problmer med at holde farten omkring 6,30.

Lørdag kom jeg afsted på denne uges lange tur. Det blev til 11.3 km med et gennemsnit på 6:19 og en puls på 156. Jeg er rigtig godt tilfreds med turen og jeg synes benene havde det godt. Det var længe siden jeg havde løbet en tur over 10 km, så jeg var lidt spændt på hvordan det skulle gå. Focus var på tempoet og jeg ville holde det omkring 6,30 men uden at kigge på uret hele tiden. Nedenfor ses mine km tider:


Søndag stod den på 5km restitution langs søen. Jeg havde glemt mit ur så der blev ikke målt puls m.v.

Tirsdag går det endelig løs med første uge i marathon programmet. Jeg glæder mig til at komme igang og ser frem til at løbe de for mig mange km over de næste uger. Jeg har planlagt programmet så jeg har 3 "buffer" uger indlagt. Dette så man har lidt i banken for sygdom, arbejde m.v. Første uge ser således ud:

Tirsdag 5km easy
Onsdag 8km marathon pace
Torsdag 5km easy
Lørdag 13km long

mandag den 4. juni 2012

Hvornår skal jeg drikke

Spørgsmålet stiller jeg mig selv nu hvor sommeren er kommet over os i Schweiz. Jeg har før i tiden altid haft vand med når jeg løb mere end en time og hvis jeg var ude på 15 km og mere så også gerne lidt energi drik.

Denne uge var lidt speciel da jeg vidste at der ikke ville blive tid til at løbe i hverdagene, så mit løb skulle foregå i weekenden og helst fredag, lørdag og søndag.

Fredag tog jeg af sted fra lejligheden om aftenen og løb mod Zug by. Her var der ingen sol så varmen var ingen problem på denne tur. Det gik godt og jeg fik løbet 6,8 km med et pace på 6,15 og en gennemsnitspuls på 150. Det er en hård bakke retur når jeg løber ned til søen, vi bor ca. 1 km fra søen/byen, men det falder 600 meter så stigningen på vej hjem er hård.

Lørdag kørte jeg til kontoret for at løbe rundt om Lauerzsee som ligger tæt på. Der er 10 km rundt om søen og man løber ikke i trafik. Jeg startede med at løbe kl. 1 om eftermiddagen og temperaturen var omkring 27 grader. Normalt har jeg ikke haft problemer med varmen når jeg løb i Californien og det ikke var over 30 grader og under en times løb. Men denne gang var det hårdt, rigtig hårdt. Jeg havde ingen vand med og efter 7 km måtte jeg ned og gå i nogle minutter for at kunne løbe det sidste af turen.




Jeg ved ikke om det var fordi jeg ikke havde vand med i varmen, men jeg følte mig helt flad.

På 5 km var jeg presset første gang men luntede af sted, men da jeg kom til 8 km måtte jeg ned og gå for at få pulsen ned.

Jeg har læste meget om væske indtag, og der er mange teorier. Nogle mener at man uanset distance skal forsøge at indtage væske jævnligt for at træne kroppen i at optage det. Andre mener at med mindre man løber mere end en time så behøver man ikke væske.

Og så er der hele spørgsmålet om man skal holde sig til vand eller også skal drikke energi drik. Jeg vil begynde at tage vand med på ture som er over en time og hvis det er meget varmt så også til 10 km. Hvis det er en længere tur vil jeg forsøge at drikke energidrik også. Jeg har set på NYC marathon´s hjemmeside at der bliver "serveret" Gatorade, så jeg har bestilt det samme i tyskland.



fredag den 1. juni 2012

4 gode ture og over 25 km igen

Så er endnu en uge gået og det blev igen til 4 ture som også var planen. Jeg kom denne uge over 25km og synes jeg er begyndt at nyde løbet igen. De første par uger er altid hårde men denne uge så jeg frem til at komme af sted hver gang.

Nedenfor ses løbet, jeg forsøger at løbe de dage som Hal Higdon´s program foreskriver, så det bliver til løb tirsdag, onsdag, torsdag og søndag.
27 km i alt.

Tirsdag:

Min første tur var langs søen i Zug med Anette. Jeg nyder virkelig at løbe langs vandet, det er som om det giver ekstra energi når man får den friske luft i hovedet.

http://connect.garmin.com/activity/180952653

6 km i alt med et pace på 6.11 per km. Det er var lidt hurtigere end planlagt, men jeg benene føltes godt så jeg løb lidt stærkere. Gennemsnits puls på 158.

Onsdag:

7,3 km til frokost fra kontoret. Jeg løber langs Muota floden fra Seewen til Brunnen. Dette er en fantastisk tur hvor det meste a ruten er grussti.

Torsdag:

Lidt træt i benene denne tur, kunne godt mærke at jeg normalt ikke løber 3 dage i træk. Men jeg kom af sted og fik løbet 5 km med et pace på 6,30. Det er mit normale easy tempo så det var fuldt ud efter planen.

Søndag:

Så var det tid til ugens "lange" tur. Jeg løber fra Zug til Cham og tilbage igen. Det er en god rute hvor man ikke løber helt frem og tilbage af den samme vej. Underlaget er godt varieret med lidt på grus og lidt på asfalt. Totalt blev det til 8,5 km med et pace på 6,24 og en gennemsnitspuls på 153.

På vejen retur løb jeg langs søen igennem lidt skov hvor der er forskellige områder med adgang til strand. Det var en fin tur og dejligt med lidt skygge fra træerne.

Denne uge har været travlt på jobbet så jeg vidste på forhånd at der ikke blev tid til løb før weekenden. Det gør ikke så meget og jeg havde i forvejen planlagt en roligere uge. Men 3 ture skal det blive til over weekenden. Mit mål er 6 km fredag, 7 km lørdag og 10 km søndag.

søndag den 20. maj 2012

4 gange løb og 23 km i alt

Nu er jeg ved at få fornemelsen af at være kommet ordentligt igang igen. Denne uge blev det til 4 ture og jeg fulgte min plan. Det er hverken langt eller hurtigt jeg løber, men for mig er det vigtigste i begyndelsen at komme afsted og få nogle km i benene.

Ugen så således ud:


Programmet ligger op til at man skal løbe 3 ture tirsdag, onsdag og torsdag inden man søndag løber den lange tur. Her i min basis bygnings fase vælger jeg at løbe de dage det passer ind så denne uge startede mandag.

Mandag plev det til en rolig tur på arbejdet hvor jeg løber langs Muota floden som er den største i Schweiz. Den er ikke så voldsom i Seewen/Schwyz hvor jeg arbejder, men der er godt gang i floden. Det er en perfekt tur, da jeg kan løbe på grussti hele vejen uden trafik. Jeg nyder at komme afsted i frokost pausen, det er afstressende og giver mig energi til resten af dagen.

Tirsdag og Onsdag var jeg en tur i Frankfurt til møder, så det blev ikke til noget løb. Torsdag var det kristi himmelfarts dag og Anette or jeg løb en rolig kort tur fra lystbådhavnen og omkring camping pladsen i Zug. 

Fredag tog jeg ugens lange tur, jeg løb langs Zugersee som er en af min nye favorit ruter selv om det er en frem og tilbage tur. Man løber langs søen hele turen, så der er dejligt frisk luft og ikke meget trafik.
Mine km tider var ok, jeg kæmper lidt her i starten med at holde et stabilt pace. Men det har jeg prøvet før og ved at som konditionen bliver bedre forbedres dette. Nedenfor ses mine mellemtider og puls. Gennesnit fart for turen var 6.26 per km med en puls på 152. 



Det er interessant og se hvordan min gennemsnitspuls er steget efter løbet ikke er blevet holdt ved lige. Sidste år da jeg løb noget mere løb jeg jævnligt 7 km med 6.00 i pace og en gns. puls på 145.

Sidste tur var med Anette i formiddags. Vi løb igen fra campingpladsen med Cham. Dette er et suverænt sted at løbe, stier hele vejen langs søen.



mandag den 7. maj 2012

Første rolige uge tilbage til konstant løb

Så blev den første rigtige uge overstået med 3 ture og totalt 20km løb. Jeg kan godt mærke at det er lidt tid siden jeg har løbet konstant, men det er nu dejligt at komme igang igen.

Jeg er ikke kommet afsted på så lange ture endnu, så det bliver mest til lidt frem og tilbage ture. I denne uge løb jeg 1 enkelt gang i Seewen ved kontoret i frokost pausen 6.5 km med gns. pace 6,30. En enkelt gang 5,5 km i Lisbon Portugal og her i søndags ugens sidste tur på 6 km, frem og tilbage langs Zugersee.


Jeg er ikke blevet venner med turen op til lejligheden hvor vi bor endnu, det er ca. en stigning på 135 meter over 1km så 13,4%, så de fleste gange kører jeg ned til søen og løber. Søndages tur var den første hvor jeg følte at tempoet var komfortabel. Jeg ved godt at jeg ikke løber stærkt og at et snit på 6,30 ikke er noget at skrive hjem om, men jeg er nu godt tilfreds.

Denne uge står på endnu 4 ture og det ser ud til vejret endelig skulle være med mig. Planen er at slutte på 22 km.

mandag den 30. april 2012

New York Marathon

I onsdags fik jeg en email som bekræftede at jeg havde vundet adgang til NYC Marathon via lotteriet. Dette var det 3. år i træk hvor jeg forsøgte, men jeg havde egentlig nok håbet at det ikke lykkedes i år, for så at være garanteret i 2013. Nok mest fordi dette år er lidt hektisk med flytning til Schweiz og nyt job i firmaet, men det skal nok gå. Og som Anette siger Næste år vil der bare være en anden undskylding.


Ja sådan et flot badge kan man downloade nu hvor man er bekræftet. Og det beskiver vel meget godt min plan. Som I sikkert husker er det min første marathon, og jeg skal være ærlig og indrømme at det ikke er blevet til så meget løb i år, måske 1 gang om ugen i snit, så der skal til at ske noget.

Jeg er lidt i tvivl om hvilket program jeg skal følge, men tror jeg har lagt mig fast på Hal Higdon´s Novice II program. Synes det passer meget godt til mig og så har det en enkelt dag med tempo træning, hvilket jeg altid godt har kunnet lide. Hvis I kender noget til programmet eller har andre forslag, så skriv endelig. Planen er at jeg bygger lidt base de næste 6 uger med omkring 30-40 km om ugen til slut og så vil jeg gå igang med det 18 ugers program. Dog har jeg givet mig et par uger ekstra som buffer, så jeg kan gentage nogle uger hvis jeg er for træt eller hvis jeg løber ind i sygdom.

I denne uge er det blevet til et par langsomme 5 km ture.