torsdag den 31. oktober 2013

Sidste uges træning inden afgang

Så har jeg afsluttet den sidste uges træning inden afgang mod New York fredag. Dvs. jeg har et par korte ture planlagt i denne uge til at holde benene igang.

Der er ikke så meget spændende at berette da træningen gik nogenlunde som planlagt og det var rimelig korte ture den stod på.

Onsdag

6 KM
Pace 6:41
Puls 142

Rolig tur fra kontoret. Benene havde det godt og jeg nød turen i det gode vejr.

Torsdag

8 km
Pace 5:55
Puls 144

Fik løbet igen langs floden fra kontoret og benene havde det rigtig godt. Jeg forsøgte ikke at presse tempoet men fokuserede blot på at holde en rolig puls. Det resulterede i afslappet løb med højere pace end normalt. Det tyder på min taper virker.

Fredag

6 km
Pace 6:37
Puls - glemt at få transmitter sat på bæltet

Løb langs søen ved Laurz fra kontoret. Ikke så meget at berette. Løb med mit pulsbælte men havde glemt at sætte transmitter på.
Jeg løb den modsatte vej af hvad jeg plejer langs søen, hvilket betød at jeg løb mest i skygge. Det var ikke så godt for kunne godt mærke at jeg blev lidt kold.

Lørdag

5 km
Pace 6:29
Puls 134

Stille tur med Anette i Zug. Nu kunne jeg virkelig mærke forkølelsen presse på og som ventet var søndag morgen ikke god. Jeg valgte at droppe den lange tur på 13km søndag og slappede i stedet af indenfor.

Årets mål

Nu er årets mål ved at være nået og jeg er spændt på hvor langt jeg kan nå inden året er omme. Selvom de 1000 km ikke er noget for erfarende løbere så er det min nye rekord for et år. Jeg er godt tilfreds med det, og især når jeg ved at jeg først rigtig kom igang til April. Næste år skulle det være muligt at stile efter mere.

torsdag den 24. oktober 2013

Første uge i nedtrapning

Denne uge var den første af de sidste 3 uger inden marathon. Så jeg er nu officielt trådt ind i "taper" perioden. Jeg glæder mig helt vildt og føler at kroppen er klar til marathon. Ved godt at det ikke bliver nogen hurtig debut, men er stadig rimelig fortrøstningsfuld mht mine mål, hvor det dog er vigtigst at jeg har en god første marathon og jeg gennemfører.

Min målsætning er uændret:

A) Sluttid omkring 4:15
B) Sluttid under 4:30
C) Gennemføre

Til min anden marathon vil jeg håbe at kunne gå efter sub-4 timer.

Ugens træning bød på nedenstående.

Tirsdag

8 km
Pace 6:28
Puls 142

Jeg løb i frokostpausen fra kontoret men havde ikke meget motivation i dag. Jeg var fra start træt og synes ikke jeg kunne løbe let. Fik mig dog kæmpet igennem de 8 km. Det var godt det ikke var i dag jeg skulle løbe marathon.

Onsdag

8 km
Pace 6:42
Puls 142

Igen afsted i frokostpausen men trods det lidt roligere tempo følte jeg igen benene var med mig. Jeg løb en anden rute og det gav lidt ekstra energi.

Torsdag

5 km
Pace 6:31
Puls 142

Jeg løb med Anette efter arbejdet. Det blev til en rolig tur ved søen i Zug, vores absolut foretrukne område. Det var ikke så langt og altid hyggeligt når vi løber sammen. Anette er ved at komme lidt igang igen, så det kan blive til flere træningsture sammen.

Søndag

19 km
Pace 6:26
Puls 140

Jeg tog det helt roligt på denne uges lange tur som skulle være 19 km i henhold til programmet. Det er den sidste tur i nærheden af 20 eller derover. Vejret var ikke så godt i dag med konstant småregn uden det dog gjorde noget.

Årets mål



mandag den 14. oktober 2013

4 uger til New York

Ved starten af denne træningsuge er der 4 uger til New York Marathon. Jeg glæder mig og kan mærke at træningen er ved at bære frugt. Det blev til 4 gange løb i denne uge som var den sidste "rigtige" træning inden nedtrapning i de sidste 3 uger.

Onsdag

8 Km
Pace 6:33
Puls 148

Den sædvanlige tur fra kontoret i frokost pausen. Jeg synes benene var lidt tunge i starten hvor pulsen også var høj.

Torsdag

5 KM
Pace 5:12

Jeg havde ikke fået løbet til frokost, så da jeg kom hjem fra kontoret var der lige tid til en hurtig tur inden aftensmad. Jeg besluttede at det skulle være tempo tur uden at løbe mig helt ud.


Uret var stadig på kontoret så jeg løb med RunKeeper tændt på telefonen. Jeg var godt tilfreds med resultatet hvor jeg løb de 5 km tæt på min hurtigste tid uden at presse mig selv. Det er sikkert at jeg ville kunne sætte personlig rekord hvis jeg løb en 5 km.

Lørdag

4 km
Pace 6:37
Puls 135

En rolig tur langs søen med Anette.

Søndag

31 km
Pace 6:34
Puls 143

Min sidste lange tur i programmet. Jeg var ikke særligt oplagt da jeg stod op om morgenen og kom først afsted kl. 13 selvom jeg egentligt havde regnet med at skulle afsted tidligere om formiddagen. Da jeg først kom afsted gik det godt og jeg havde ingen problemer. Benene er forbavsede friske og jeg er positiv frem til New York.

Det blev en lidt sjov rute denne gang da jeg løb lidt omkring Zug.

Benene var dog ikke til at løbe tilbage til lejligheden de sidste 2 km op ad bakke, så det var godt Anette gad komme og hente mig.

Årets mål



tirsdag den 8. oktober 2013

Nedtrapnings uge

Denne uge er en nedtrapnings uge for mig inden den sidste hårde uges træning. Jeg skulle rejse til USA tirsdag morgen så det blev kun til 3 gange løb i denne uge.

Onsdag

7 KM
Pace 6:29
Puls 143

Onsdag morgen i Baltimore løb jeg langs havnen ved "Inner Harbor" som er i Downtown. Det var skønt vejr og et perfekt område at løbe i. Jeg var overrasket over hvor mange løbere der var ude, men senere fortalte en af mine kollegaer at der snart var den årlige Baltimore Marathon i byen.

Torsdag

6 KM
Pace 6:37
Puls 137

Igen tidlig morgen afsted fra hotellet i Baltimore. Jeg var noget træt og kunne ikke rigtig få gang i benene. Denne gang løb jeg den modsatte vej langs havnen og kom ned til den gamle bydel. Det var et interessant område med gamle restauranter m.v. Det er tydligt at se at Baltimore før i tiden var en rigtig havneby. Det er den dog stadig, men ikke så meget i downtown området.

Søndag

19 KM
Pace 6:33
Puls 149

Lørdag morgen var jeg landet i Zurich tilbage fra møder. Jeg var godt smadret og havde ikke overskud til en lille løbetur. Jeg tog det i stedet roligt og fik sovet et par timer til at takle det værste jet-lag.

Søndag eftermiddag kørte vi først ned til søen og gik 5 km med hunden. Vi havde taget løbetøj på og var klar til at løbe lige efter. Anette løb med de første 5 km langs søen i Zug hvorefter jeg løb alene de sidste 14 km.
Jeg havde ikke taget vand med på turen da planen var at løbe på stierne til Baar og bagvejen op til hvor vi bor. Denne rute er der flere fontæner, så man kan stoppe og få lidt at drikke. Det er absolut en af mine favorit ruter og jeg nyder når jeg ikke skal "slæbe" på mit væske bælte.

Som det kan ses på tiderne til sidst blev benene lidt tunge, jeg følte ikke at jeg var så træt men da først jeg skulle løbe de sidste stykke op ad bakke til vores lejlighed begyndte det at blive hårdt.

Alt i alt en god uges løb med rejser og jeg er klar til næste uges lange tur.

Årets mål

Jeg er godt foran årets mål om 1000 km. Mon ikke jeg når det in turen går til New York om nogle uger.