mandag den 29. april 2013

Uge 17 - 27 KM løb

Torsdag aften fløj jeg til Danmark i en forlænget weekend så det blev til 2 gange løb i Schweiz og 2 gange i Støvring.

Mandag

5.9 KM løb
6:41 gns. pace
146 gns. puls

Det er ved at blive varmere i Schweiz, så jeg skal lige vende mig til det igen. Jeg kæmper lidt med at kontrollere pulsen og holde den i på et stabilt niveau. Denne tur havde jeg Garmin indstillet til at vise puls og pace og så fokusere på at holde pulsen omkring 150 uanset pace.

Jeg løber langs Mouta som er floden der løber igennem Schweiz. Jeg mener det er den største flod i landet og forbinder mange af de store søer i Schweiz. I øjeblikket er der rigtig gang i floden da smeltevandet fra alperne kommer ned.

Det er altid godt at løbe i frokost pausen fra kontoret, det renser ligesom tankerne og man får frisk luft i ansigtet og er klar til resten af dagen. Om en måned begynder det at blive varmt og så er det ikke altid optimalt at løbe midt på dagen, men nu må vi se.

Garmin pulsen var målt lidt højt i starten men jeg er ikke sikker på at pulsbæltet måler rigtig, da jeg synes der er meget variation.


Onsdag

6.2 KM
6:16 pace
158 puls

Jeg løb de første 4 km i roligt tempo og fokuserede igen kun på at holde pulsen omkring eller helst under 150. Derefter løb jeg de sidste 2 km med lidt tempo "for mig" omkring 5.45-6:00 i pace. Jeg vil ikke presse den for meget her i starten, men det føltes ikke så hårdt at holde tempoet og min puls lå omkring 165. Nedenfor ses mine mellemtider per km.

Fredag

7.2 KM løb

Søndag

8.2 KM løb

Begge ture er løbet i Støvring omkring byen, jeg har ikke fået uploadet mit Garmin data men begge ture blev løb i roligt tempo og med fokus på pulsen.

I dag rejser jeg til Brasilien indtil Lørdag. Jeg satser stadig på 4 gange løb i løbet af ugen, dog bliver det nok mest på løbebånd.

ÅRETS KM MÅL


søndag den 21. april 2013

Sidste 2 uger i April

Træningen er så småt ved at blive lidt mere stabilt igen. De sidste uger har jeg fået løbet nogle ture og cyklet som cross-træning.

Uge 15 - Nu med cykling


Fredag blev det til 6km løb langs Laurzsee tæt ved kontoret. Jeg kan godt mærke at der mangler lidt km i benene da pulsen og tempoet ikke er for godt. Nedenfor ses min statistik for turen.










Jeg started ud med 6.15 i tempo, men det blev også for hurtigt som man kan se på pulsen som rundede 165. Jeg tror der var noget galt med Garmin pulsbæltet for jeg har aldrig fået målt puls på over 200 og jeg tvivler på at det er korrekt på denne tur.

Lørdag formiddag løb jeg en tur langs søen i Zug. Det blev til 5 km med et pace på 6:16 og en gennemsnit puls på 164. Det er interessant at se hvor meget højere min puls er. I gamle dage løb jeg let i dette tempo med 145 i snit puls. Det skal nu nok komme når formen bliver lidt bedre.


Lørdag eftermiddag cyklede jeg rundt omkring søen (se ruten). Jeg var godt tilfreds med tempoet som blev et snit på 25.2 km/t for de 40 km. Jeg synes jeg havde gode ben og de første 30 km gik let, de sidste var hårde og som I kan se er der en lille stigning op til vores lejlighed.

Det er en fantastisk rute at cykle med flot udsigt hele vejen. Der er kun nogle få stigninger på ruten når man har vendt mod nord, men de er ikke lange og det er ikke noget man mærker meget til.

Jeg forsøgte at kigge fremad og sidde med afslappede skuldre, men jeg kan mærke at det er svært. Jeg kan huske fra før i tiden da jeg gik til spinning at instruktørerne altid sagde at man skulle side roligt på cyklen og med let bøjede arme og afslappede skuldre. Jeg mestre ikke helt dette endnu og kunne godt mærke turen i nakken da jeg kom hjem.

Søndag blev det igen til en rolig løbetur på 5 km, pace på 6:39 som kunne ses på den lidt lavere snit puls på 160.

Uge 16 -  en tur til Californien

Mandag fløj jeg til Californien hvor jeg havde møder hele ugen. Så jeg var forberedt på at der ikke blev tid til så meget motion i denne uge. Tirsdag vågnede jeg tidligt og kl. 6 var det ud af døren og løbe min "sædvanlige" tur omkring Emerald Glen Park. Turen er 7 km og stats ses til højre. Jeg må have været godt frisk for min puls bevægede sig ned i mere normalt område for mit easy tempo.

Det blev desværre ikke til mere motion i Californien hvilket var en skam da vejret var fantastisk.

Lørdag landede jeg sent om eftermiddagen og der var ingen energi til løb eller cykling. Ugens sidste tur blev i dag søndag, hvor jeg fulgte en af de flade vandre ruter nede i Zug by. Det er en fin rute hvor man løber på grus stier for det meste og ruten går langs søen og igennem noget skov. Alt i alt blev det til 6.7 km med et pace på 6.41 og en snit puls på 158.

torsdag den 4. april 2013

Ny racer cykel

Jeg har efter lang tids overvejelse købt ny racer cykel. Jeg har længe gået og kigget på enten en Trek Madone eller Specialized Roubaix SL4 Expert Triple. Min gamle cykel var en Stratos jeg købte i Aldi for mange år siden. Jeg har været godt tilfreds med cyklen, men synes det var tid til en update.

Da jeg har købt cyklen tæt ved mit arbejde blev det også til min første tur hjem på 27km. Jeg kunne godt mærke at formen ikke helt er i top på cyklen, så det blev i et roligt tempo med 22 kmt i snit. Der var lige et par stigninger hvor jeg måtte i laveste gear for at klatre op.

Jeg fandt også ud af at det Schweiziske vejr kræver lidt varmere cykel handsker og et par covers til skoene, for hold op hvor fik jeg kolde tæer.

Ugens løb har været 2 gange 5 rolige km. I weekended vil jeg ud på 7km løb og en længere cykeltur.