søndag den 20. maj 2012

4 gange løb og 23 km i alt

Nu er jeg ved at få fornemelsen af at være kommet ordentligt igang igen. Denne uge blev det til 4 ture og jeg fulgte min plan. Det er hverken langt eller hurtigt jeg løber, men for mig er det vigtigste i begyndelsen at komme afsted og få nogle km i benene.

Ugen så således ud:


Programmet ligger op til at man skal løbe 3 ture tirsdag, onsdag og torsdag inden man søndag løber den lange tur. Her i min basis bygnings fase vælger jeg at løbe de dage det passer ind så denne uge startede mandag.

Mandag plev det til en rolig tur på arbejdet hvor jeg løber langs Muota floden som er den største i Schweiz. Den er ikke så voldsom i Seewen/Schwyz hvor jeg arbejder, men der er godt gang i floden. Det er en perfekt tur, da jeg kan løbe på grussti hele vejen uden trafik. Jeg nyder at komme afsted i frokost pausen, det er afstressende og giver mig energi til resten af dagen.

Tirsdag og Onsdag var jeg en tur i Frankfurt til møder, så det blev ikke til noget løb. Torsdag var det kristi himmelfarts dag og Anette or jeg løb en rolig kort tur fra lystbådhavnen og omkring camping pladsen i Zug. 

Fredag tog jeg ugens lange tur, jeg løb langs Zugersee som er en af min nye favorit ruter selv om det er en frem og tilbage tur. Man løber langs søen hele turen, så der er dejligt frisk luft og ikke meget trafik.
Mine km tider var ok, jeg kæmper lidt her i starten med at holde et stabilt pace. Men det har jeg prøvet før og ved at som konditionen bliver bedre forbedres dette. Nedenfor ses mine mellemtider og puls. Gennesnit fart for turen var 6.26 per km med en puls på 152. 



Det er interessant og se hvordan min gennemsnitspuls er steget efter løbet ikke er blevet holdt ved lige. Sidste år da jeg løb noget mere løb jeg jævnligt 7 km med 6.00 i pace og en gns. puls på 145.

Sidste tur var med Anette i formiddags. Vi løb igen fra campingpladsen med Cham. Dette er et suverænt sted at løbe, stier hele vejen langs søen.



mandag den 7. maj 2012

Første rolige uge tilbage til konstant løb

Så blev den første rigtige uge overstået med 3 ture og totalt 20km løb. Jeg kan godt mærke at det er lidt tid siden jeg har løbet konstant, men det er nu dejligt at komme igang igen.

Jeg er ikke kommet afsted på så lange ture endnu, så det bliver mest til lidt frem og tilbage ture. I denne uge løb jeg 1 enkelt gang i Seewen ved kontoret i frokost pausen 6.5 km med gns. pace 6,30. En enkelt gang 5,5 km i Lisbon Portugal og her i søndags ugens sidste tur på 6 km, frem og tilbage langs Zugersee.


Jeg er ikke blevet venner med turen op til lejligheden hvor vi bor endnu, det er ca. en stigning på 135 meter over 1km så 13,4%, så de fleste gange kører jeg ned til søen og løber. Søndages tur var den første hvor jeg følte at tempoet var komfortabel. Jeg ved godt at jeg ikke løber stærkt og at et snit på 6,30 ikke er noget at skrive hjem om, men jeg er nu godt tilfreds.

Denne uge står på endnu 4 ture og det ser ud til vejret endelig skulle være med mig. Planen er at slutte på 22 km.