tirsdag den 3. december 2013

Resten af November - I gang igen efter marathon

De første dage efter marathon var benene ømme men ikke mere end jeg nemt kunne bevæge mig rundt i New York. Jeg holdte pause fra løb indtil lørdag hvor jeg synes benene trængte til at komme ud og røre sig.

Lørdag 9/11

6 km
Pace 6:14
Puls 144

Jeg løb en rolig tur langs søen og det var godt at få benene løsnet op igen. Der var ingen problemer og jeg mærkede ikke noget til weekendes strabasser.

Lørdag 16/11 og søndag 17/11

Der skulle gå en uge før jeg kom afsted igen. Ikke fordi jeg ikke havde lyst men arbejdet og rejser kom i vejen, så det måtte vente til weekenden.

Lørdag løb jeg 10 km med pace 6:31 og søndag blev det til 11K pace 6:42. Begge gode ture langs søen hvor jeg tog det roligt.

Sidste uge kom jeg endelig ind i en mere normal rytme og det blev til 4 gange løb.

Tirsdag

6 km
Pace 6:12
Puls 158

Min puls er underlig for tiden. Jeg tror mit puls bælte trænger til at blive vasket godt, for der er nogle store udsving og jeg føler mig ikke presset selvom pulsen stiger.

Som det ses til højre var det en tur med lidt blandet pace. Den første km bliv hurtig hvorefter jeg slappede af. De sidste 3 km løb jeg i progressivt tempo og jeg sluttede den sidste km med 5:02 i tempo uden at føle mig helt presset.

Fredag

5 km
Pace 6:14
Puls 155

En rolig tur langs Lauerzsee ved kontoret. Jeg tog det roligt og nød de 5 km i en kold men solskins præget middag.

Lørdag

8 km 
Pace 6:03
Puls 161

Jeg pressede tempoet lidt mere i dag, mest for at blive færdig med dagens løb inden vi skulle en tur ind til Zurich. Jeg havde ikke rigtig lysten og det blev til en lidt blandet løbetur.
















Søndag

8 km tempo tur
Pace 5:25

Jeg havde planlagt løb om formiddagen men det blev istedet til en tur i sneen med et par venner, deres søn og hunden. Om eftermiddagen var vi til julemarked i Zug så havde egentlig indstillet mig på at det ikke blev til noget løb i dag. Men da vores venner mente at vi skulle spise over hos dem til aften og Rene lige synes at det ville passe hvis vi tog en hurtig tur sammen inden aften. Jeg vidste at det ville blive en tempo tur for mig da han er noget hurtigere og Søndag i denne uge går efter sub 3 marathon.

Jeg nyder dog at løbe med andre og kan godt lide når jeg bliver presset lidt. Nedenfor ses mine gennemsnit.

De første 4 km løb vi sammen langs søen i Zug inden vi vendte om og Rene skulle løbe et par intervaller. Som det ses er pace for de første km i henhold til mit tempo løb, men det gik godt og jeg besluttede hurtigt at jeg ville holde ved. Km 5 og 6 skruede jeg lidt op for tempoet og løb dem i 5:10 og 5:08 inden jeg satte tempoet ned. Efter en roligere km pressede jeg det sidste ud på de sidste 800 meter.

Det var en god omgang træning og dejligt når man ikke var kommet afsted uden lidt pres.