tirsdag den 3. december 2013

Resten af November - I gang igen efter marathon

De første dage efter marathon var benene ømme men ikke mere end jeg nemt kunne bevæge mig rundt i New York. Jeg holdte pause fra løb indtil lørdag hvor jeg synes benene trængte til at komme ud og røre sig.

Lørdag 9/11

6 km
Pace 6:14
Puls 144

Jeg løb en rolig tur langs søen og det var godt at få benene løsnet op igen. Der var ingen problemer og jeg mærkede ikke noget til weekendes strabasser.

Lørdag 16/11 og søndag 17/11

Der skulle gå en uge før jeg kom afsted igen. Ikke fordi jeg ikke havde lyst men arbejdet og rejser kom i vejen, så det måtte vente til weekenden.

Lørdag løb jeg 10 km med pace 6:31 og søndag blev det til 11K pace 6:42. Begge gode ture langs søen hvor jeg tog det roligt.

Sidste uge kom jeg endelig ind i en mere normal rytme og det blev til 4 gange løb.

Tirsdag

6 km
Pace 6:12
Puls 158

Min puls er underlig for tiden. Jeg tror mit puls bælte trænger til at blive vasket godt, for der er nogle store udsving og jeg føler mig ikke presset selvom pulsen stiger.

Som det ses til højre var det en tur med lidt blandet pace. Den første km bliv hurtig hvorefter jeg slappede af. De sidste 3 km løb jeg i progressivt tempo og jeg sluttede den sidste km med 5:02 i tempo uden at føle mig helt presset.

Fredag

5 km
Pace 6:14
Puls 155

En rolig tur langs Lauerzsee ved kontoret. Jeg tog det roligt og nød de 5 km i en kold men solskins præget middag.

Lørdag

8 km 
Pace 6:03
Puls 161

Jeg pressede tempoet lidt mere i dag, mest for at blive færdig med dagens løb inden vi skulle en tur ind til Zurich. Jeg havde ikke rigtig lysten og det blev til en lidt blandet løbetur.
















Søndag

8 km tempo tur
Pace 5:25

Jeg havde planlagt løb om formiddagen men det blev istedet til en tur i sneen med et par venner, deres søn og hunden. Om eftermiddagen var vi til julemarked i Zug så havde egentlig indstillet mig på at det ikke blev til noget løb i dag. Men da vores venner mente at vi skulle spise over hos dem til aften og Rene lige synes at det ville passe hvis vi tog en hurtig tur sammen inden aften. Jeg vidste at det ville blive en tempo tur for mig da han er noget hurtigere og Søndag i denne uge går efter sub 3 marathon.

Jeg nyder dog at løbe med andre og kan godt lide når jeg bliver presset lidt. Nedenfor ses mine gennemsnit.

De første 4 km løb vi sammen langs søen i Zug inden vi vendte om og Rene skulle løbe et par intervaller. Som det ses er pace for de første km i henhold til mit tempo løb, men det gik godt og jeg besluttede hurtigt at jeg ville holde ved. Km 5 og 6 skruede jeg lidt op for tempoet og løb dem i 5:10 og 5:08 inden jeg satte tempoet ned. Efter en roligere km pressede jeg det sidste ud på de sidste 800 meter.

Det var en god omgang træning og dejligt når man ikke var kommet afsted uden lidt pres.

mandag den 18. november 2013

New York Marathon 2013

Så kom endelig ugen hvor jeg skulle have min marathon debut. Jeg har ventet 2 år på at skulle løbe, da løbet jo blev aflyst sidste år pga. superstormen Sandy. Jeg har igennem ugen følt mig lidt stoppet til af forkølelse, men der er sikkert også en del nerver involveret.

For at gøre indlægget her lidt mere informativ og ikke kun mine km tider mv. har jeg valgt at skrive lidt omkring mine oplevelser og valg mht. de typiske spørgsmål omkring New York marathon, som fx. transport, hotel, tøj til start m.v.

Inden afrejse løb jeg Torsdag 5 km i roligt tempo for at holde benene igang.

Fredag

Tidlig morgen kører vi mod Zurich lufthavn for at flyve direkte til Newark kl. 9.30. Vi var så heldige at blive opgraderet til Business Class så der var godt med plads og service. Heldigvis er der ingen problemer med forsinkelser og da vi først lander i New York, er vi de første der kommer til immigration, så flyver nærmest igennem og er hurtigt ude af lufthavnen.
Til dem der skal til New York via Newark (SAS flyver også direkte hertil) kan det siges at det er nemt at tage toget ind til byen midt på Manhattan (Penn Station) og langt billigere end taxa. Men vi var dovne og tog en taxa. Det koster ca. 100 dollar incl. tips at køre med taxa til Manhattan mod 12.50 per person med toget.


Kl. 2 om eftermiddagen var vi på hotellet Hilton Midtown, som ligger i krydset af 6th avenue og 53rd street. Det er et af de officielle hoteller til New York maraton og det ligger i gå afstand til Central Park som jo er målområde. Derudover er hotellet gearet til de mange løbere og åbner cafe m.v. tidlig om søndagen hvor løbet er. Det er samtidig nemt at komme til og fra Expo med officielle busser bag hotellet, og både Subway (udenfor døren) og officielle midtown bus (10 bloks) er tæt på, alt efter hvilken transport man har valgt til start på Staten Island.

Efter et bad og lidt at spise gik vi mod busstop for Expo bussen, men da det var fredag i rushhour kom der ingen bus de 20 min. vi ventede. Man kan tage Subway, men da vi havde siddet stille hele dagen valgte vi at gå til expo som er ca. 2 km eller en halv time.
I mine forberedelser til New York læste jeg mange forums for det tit blev spurgt om hvilken transport form til målområdet folk ville vælge. I både 2012 (som ikke blev til noget) og 2013 havde man 3 muligheder:
  1. blive kørt privat til start inden 7 om morgenen (dette er typisk rejsearrangøre eller hvis man bor tæt på). Vil ikke anbefale at tage en taxa hertil da broen er mere eller mindre besat af politi og busser, så man risikere ikke at komme over inden de lukker den.
  2. Bus til startområdet. Jeg mener der er to muligheder hvoraf den ene er fra Jersey og den anden bus fra midten af Manhattan.
  3. Færge fra Whitehall terminal til Staten Island.
Jeg valgte bussen fra Manhattan da jeg synes det lød nemmest, dog skal man tidligt afsted og skal vente lidt længere end hvis man tager færge. Jeg havde muligheden for at tage bussen 7.15 eller færgen senest 8.30 for min start tid som var 10.30. Men den ekstra time betyder ikke meget da jeg alligevel ikke kan sove på dagen. Jeg tror dog ikke det er noget problem at tage færgen og som det ses på kortet er der mange M (Subway) stationer tæt på hotellet som kan tage en til terminalen.

Expo

Da vi kom til expoen var det tydeligt at der var ekstra sikkerhed i forhold til sidste år. Både politi og masser af frivillige. De visiterede alle tasker og man skulle medbringe sit registrerings bevis og ID for at kunne afhente ens start pakke og nummer. Vi havde inden vi tog afsted set at det var nemmest ikke at medbringe tasker, så vi kom hurtigt igennem.
Husk at New York Road Runners kun udlevere nummer til navnet på registrering, så ikke noget med at få andre til at afhente nummer.

Efter at have fået nummer går man ind til selve udstiller området. Ca. halvdelen er besat a Asics som for de sidste mange år har været hovedsponsor. Der er meget fedt løbegrej på expoen og der er næsten alle mærker repræsenteret.

Efter en times tid havde vi dog fået nok og begik os tilbage mod hotellet. Vi stoppede på vejen og nød en god pasta ret.

Lørdag

Vi havde ikke meget på programmet for dagen, der skulle slappes af og shoppes lidt uden at trave for meget rundt. For at løsne lidt op i benene efter fredags flyvetur løb Anette og jeg en tur op igennem central park. Samtidig kunne vi aftale et sted hvor hun kunne stå når jeg skulle løbe dagen efter.

Dagens løbetur blev en blanding af løb og lidt gåtur op langs afslutningen på marathon ruten og så retur langs 5th avenue.

5.7 km
Pace 7:06

Man kan godt drømme lidt om at bo i New York når man begiver sig rundt i byen. Det er en fantastisk by og imponerende hvor meget liv der er i byen. Central park er virkelig en oase i en storby, hvor man konstant ser aktive menesker. Det er skønt at være i en storby, hvor der er plads til at have en så stor park.

Søndag - marathon

Transporten til start

Inden jeg gik i seng lørdag aften blev der lige lidt panik på hotelværelse da jeg ved et tilfælde bladrede igennem marathon håndbogen inden at lukke øjenene. Som fortalt ovenfor havde jeg valgt bus transport til start fra Manhattan kl. 7.15 og på deres hjemmeside samt email jeg havde fået anbefalede de at være ved bussen 15 min. før afgang. Nu så jeg imidlertid at der i håndbogen stod at man skulle være ved midtown bus senest 6.30 eller man ville blive sendt til færgen. Jeg skrev hurtigt på deres Facebook side kl. 22 og spurgte, men fik ingen svar lige umiddelbart. Ændrede mit vækkeur til 5.30 i stedet og faldt i søvn. Da jeg vågende kunne jeg se at de havde svaret kl. 23 om aftenen at 15-30 minutter før var ok - sikke en service.

Nu var jeg oppe tidligt og tog et bad inden jeg begik mig ned i lobbyen for at få lidt at spise. Her skal siges at det var godt jeg var kommet tidligt op for der var ca. 30 andre løbere i kø til cafeen på hotellet. En bagel, jogurt, banan og en kop kaffe og jeg var klart til at gå mod bussen. Det tager ca. 15 minutter at gå til 42. street og flere kiosker har åben på vejen hvis man som mig ville have en vand og gatorade med til busturen.

Selve turen i bussen tager normalt en halv time uden for meget traffik, men på denne dag er der mange busser der skal afsted og det tager ca. 1 times tid +/-. Det er dog ok da man kan sidde og sove lidt og nyde varmen inden man skal ud og vente på Staten Island.

Staten Island - startområdet

Når først man kommer til Staten Island er der lidt kaos i området. Det er mange mennesker der skal ledes ind til start byerne for de forskellige waves og farver. I både 2012 og 2013 var der 4 start tider som hver havde 4 farver med flere waves i. På den måde styrer de hvor på broen man starter og man føler ikke der er kaos når man går mod startlinien.

Jeg var i Green Village og Wave 3 så skulle løbe kl. 10.30. Jeg gik med det sammen ned i "byen" som var dedikeret til vores farve. Det var rigtig godt arrangeret og der var masser af toiletter ligesom man kunne få, energidrik (Gatorade), kaffe, the, bagels og forskellige snacks og frugt.

Det kan godt være koldt når man kommer til Staten Island, så jeg havde læst flere steder at man skulle tage godt med ekstra tøj på, som man så kan donere inden man løber. Jeg havde en ekstra sweatshirt og jakke på, ligesom et par overtræks jogging bukser, hue og vanter. Dette var perfekt og jeg smed alt på nær vanter inden start.

Som nævnt havde jeg valgt uden baggage så jeg kunne gå direkte til min Wave 30 minutter får start. Hvis man checkede bagage til mål, skulle man aflevere det 45 minutter får start senest.

Nedenfor ses kort over startområdet som det så ud i 2013.

Som det ses er områderne tydeligt markeret og man kan hele tiden finde oversigter i området. De forskellige områder er markeret med farvede flag. Hvis man ønsker kan man gå frit omkring til de andre områder, dog kan man kun starte i den Wave-Corral som man er dedikeret, eller man kan vælge en efterfølgende (højere) corral uden problemer. Det er ikke muligt at starte tidligere end ens egen corral.

Løbet

Første 5 km

Pace 6:03 for km 1-5

Det var med noget nervøsitet og spændning at jeg stod klar på stregen på Verrazano-Narrows Bridge. Jeg var så heldig at være i den første corral for min start tid og farve, så jeg stod som en af de første ved vores start linie. Som beskrevet overfor er der 4 start linier. Grøn farve som jeg var i startede på det nederste spor af broen. 

Folk omrkring var nervøse og det var en fantastisk oplevelse da først Frank Sinatra kom på med New York - New York og kanonen gik.

Den første km går op af broen hvor det er noget op ad bakke og efter at have studeret ruten og diverse anbefalinger lagde jeg forsigtigt ud og ville ikke presse tempoet. Som sagt havde jeg et forsigtigt mål på 4:15 så jeg skulle holde et tempo på omkring 6:05.

Første km blev løbet på 6:05 så det var lidt aggressivt, så meget for en plan med rolige første km. Nå men benene havde det godt og jeg fokuserede på at holde pulsen stabilt. 2 km er det sidste af bakken og så ellers ned af bakke til Brooklyn hvor man rigtig rammer byen ved km. 3.

Og her fornemmer man virkelig stemningen fra de mange tilskuere. Det var helt fantastisk at løbe ind til Brooklyn og dreje op af 4th avenue lige efter 5 km.

Km 6 - 10

Pace 6:06 for km 6-10

De næste 5 km gik op af 4th avenue i Brooklyn og sikke en fantastisk stemning. Jeg forsøgte at holde et jævnt tempo, men det var svært med de mange mennesker. Jeg lå mellem 5:57 og 6:12 på disse km med en gennemsnits puls omkring 155.

På de første km skal man virkelig passe på man ikke bliver grebet af stemningen og ligger for hurtigt ud. Af de forskellige nabolag vi løb igennem synes jeg Brooklyn var et af de mest fantastiske med opbagning. Der var mennesker langs hele ruten her og en utrolig stemning.

Der var efter de første 5 km væskedepot med vand og Gatorade ved hver mile. Samtidig var der også toilet ved depoterne, men det fik jeg heldigvis ikke brug for.

Km 11-15

Pace 6:22 for km 11-15

Jeg var gået lidt ned i pace, men havde kigget på uret og synes jeg var kommet lidt for hurtigt afsted. Min plan var heletiden at løbe lidt langsommere på den første halvdel af ruten for så at forsøge med højere tempo til sidst. Det var som forventet ikke let, men på dette tidspunkt har jeg ingen problemer og synes det går let.

På disse km bevæger vi os stadig op langs 4th avenue inden vi drejer til venstre og videre op langs Lafayette avenue.

Km 16-21.1

Pace 6:22 for disse km.

Efter 15 km drejer vi til venstre op af Bedford avenue som tager os over mod Manhattan avenue og derefter op mod Pulaski bridge ind til Queens. Ved 19 km mærket begynder jeg at kunne mærke mit knæ og jeg er tvunget til at sætte farten lidt ned. Jeg har under træning ikke haft problemer, men på dette tidspunkt er jeg lidt presset. Det hjælper at reducere farten og efter at være kommet op af broen mod Queens runder vi halvvejs.

Min halvmarathon tid blev 2:10:27 som er helt perfect i henhold til min oprindelige plan med at ligge langsommere ud. Jeg er stadig godt på vej til at slutte mellem 4:15 og 4:20.

På den første halvdel af ruten har jeg luntet igennem væskedepoterne og sørget for at drikke en kop vand ved hver 2 depot (ca. 3.5 km) og en gang imellem fået et kop Gatorade. Jeg tog igennem hele marathonen en gel ved ca. 8 km mellemrum. Jeg har planlagt at gå igennem de følgende deporter og det skal også vise sig at blive nødvendigt.

Km 21.1 - 25

Pace 6:35 for de næste 5 km. Jeg var lidt presset og synes mit knæ drillede mig kraftigt. Jeg valgte at gå op ad broen og tog mig god tid i væske depoterne. Efter et par km blev det bedre med mit knæ og jeg begyndte at løbe mere normalt. Dog kunne jeg godt mærke at kræfterne var ved at være brugt og at jeg skulle tage det roligt for at slutte uden at brænde helt ud. På dette tidspunkt går det lidt op for mig at jeg er igang med at lave den klassiske begynder fejl med at have lagt for hårdt ud.

Km 26-30

Pace 6:27 for denne strækning. Ved 25 km drejer vej op på 59st bridge og ind mod Manhattan. Det var en speciel oplevelse at løbe op på broen. Der blev pludseligt helt stille efter alle tilskuerne fra Brooklyn og Queens var det kun os løbere og man kunne høre løbeskoene mod asfalten. Lige efter toppen af broen kunne vi begynde at høre summen fra Manhattan og det gav en det ekstra kick.

Jeg har aldrig følt mig så meget som en Rock Star som da man drejede op ad 1st avenue. Det var helt vildt så mange mennesker der var ude og heppe. På hver side af vejen står de i 5 lag og det bliver ved indtil man når op til omkring 103 street. Dog er der ligesom på resten af ruten stadig tilskuere langs hele vejen.

Nu er det min første marathon, men jeg tvivler på at man i nogen anden marathon vil få en ligende oplevelse.

Km 31-35

Pace 7:20 - jeg måtte tage nogle længere gå pauser i væskedepoterne men fokuserede på at løbe imellem selv om tempoet var lavt. Som jeg har læst mange gange starter en marathon først ved 30 km og jeg må sige at jeg var ved at være brugt. Mine km tider lå imellem 6:30 og 7:34.

Ved 30-31 km på first avenue løber man ind i Harlem inden man ved 32 km løber over Willis avenue bridge over til Bronx - inden man igen løber tilbage på Manhattan og drejer ind på 5th avenue ved 35 km. Af de 5 nabolag (Borough) man løber igennem synes jeg der var mindst tilskuere og opbagning i Bronx. Der var stadig mennesker langs hele vejen der, men der var ikke så meget stemning som andre steder. Billedet er taget som jeg løber over broen til Bronx, her er humøret godt og jeg har fået lidt energi igen.

Km 36-40

Så går jeg i gang med det sidste stykke langs 5th avenue og her skal jeg love for at der igen er opbagning. Det er imponerende som New Yorkerne støtter op omkring marathon i byen. Jeg holder igen et langsomt pace, men på dette tidspunkt går det blot ud på at holde benene igang uden at komme helt ned og gå.

Omkring 92-93 street havde Anette og jeg aftalt at hun skulle stå. Jeg kiggede og kiggede ligesom hende men vi kunne ikke finde hinanden. Et godt råd er at aftale præcist hvor familie skal stå på ruten, og evt. skal de have et skilt eller andet tydeligt med, så I kan finde hinanden. Det viste sig at Anette havde lagt mærke til 4:30 ballonen som jeg blev overhalet af omkring dette punkt. Nedenfor et par stemningsbilleder fra 5th avenue.

Km 41-42,195

Det sidste træk inden målet. Mine km tider blev 6:30-7:02-6:18 og jeg var godt brugt. Ved ca. 39 km drejer man ind i Central Park hvor man løber ned igennem parker for på Park Avenue at dreje til højre inden man igen løber ind i parken mod mål.



De sidste billeder er fra målstregen - man kan godt sige at jeg ser lidt anstrengt ud i ansigtet, men til det sidste billede med medalje følte jeg mig rimelig frisk.

Min officielle sluttid blev 4:35:53 hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg havde selvfølgelig håbet at kunne blive under 4:30, men jeg har lært meget af dette løb. Nedenfor ses mine tider per mile for hele løbet, der kan man rigtig se hvordan luften siver ud a ballonen.


Målområdet og exit

Jeg havde som sagt valgt igen baggage og i den forbindelse skulle jeg gerne have en "hurtig" exit fra parken. Her skal dog siges at der er rigtig mange løbere som skal ud og man skal forberede sig på at bruge 1 time extra. I år var der 50,750 løber som genneførte og det kunne mærkes da vi havde krydset mål.

Man gik få hundrede meter inden man fik medalje og heat-shield og kunne få taget billede. Derefter gik vi ca. 1-2 km i parken inden man ved 72 street kunne komme ud af parken og man fik sin Poncho for tidlig no-baggage. Den var dejlig varm og meget tiltrængt.

Mine ben var ok og jeg ville gerne gå med lidt tempo for at få gang i blodomløbet, men det var ikke muligt. Man går som pingviner og meget tæt så der er ingen chance for at komme hurtigt frem. Efter at være kommet ud af parken går man ned langs vest siden forbi family reunion området, men igen her er der ca. 2 km gang før man endelig er nede ved Columbus plads. Der er dog stadig kaos og det tog mig vel 1,5 time før jeg mødte Anette og vi kunne gå frit til hotellet.

Alt i alt en fantastisk oplevelse som jeg håber at kunne få igen en gang.

torsdag den 31. oktober 2013

Sidste uges træning inden afgang

Så har jeg afsluttet den sidste uges træning inden afgang mod New York fredag. Dvs. jeg har et par korte ture planlagt i denne uge til at holde benene igang.

Der er ikke så meget spændende at berette da træningen gik nogenlunde som planlagt og det var rimelig korte ture den stod på.

Onsdag

6 KM
Pace 6:41
Puls 142

Rolig tur fra kontoret. Benene havde det godt og jeg nød turen i det gode vejr.

Torsdag

8 km
Pace 5:55
Puls 144

Fik løbet igen langs floden fra kontoret og benene havde det rigtig godt. Jeg forsøgte ikke at presse tempoet men fokuserede blot på at holde en rolig puls. Det resulterede i afslappet løb med højere pace end normalt. Det tyder på min taper virker.

Fredag

6 km
Pace 6:37
Puls - glemt at få transmitter sat på bæltet

Løb langs søen ved Laurz fra kontoret. Ikke så meget at berette. Løb med mit pulsbælte men havde glemt at sætte transmitter på.
Jeg løb den modsatte vej af hvad jeg plejer langs søen, hvilket betød at jeg løb mest i skygge. Det var ikke så godt for kunne godt mærke at jeg blev lidt kold.

Lørdag

5 km
Pace 6:29
Puls 134

Stille tur med Anette i Zug. Nu kunne jeg virkelig mærke forkølelsen presse på og som ventet var søndag morgen ikke god. Jeg valgte at droppe den lange tur på 13km søndag og slappede i stedet af indenfor.

Årets mål

Nu er årets mål ved at være nået og jeg er spændt på hvor langt jeg kan nå inden året er omme. Selvom de 1000 km ikke er noget for erfarende løbere så er det min nye rekord for et år. Jeg er godt tilfreds med det, og især når jeg ved at jeg først rigtig kom igang til April. Næste år skulle det være muligt at stile efter mere.

torsdag den 24. oktober 2013

Første uge i nedtrapning

Denne uge var den første af de sidste 3 uger inden marathon. Så jeg er nu officielt trådt ind i "taper" perioden. Jeg glæder mig helt vildt og føler at kroppen er klar til marathon. Ved godt at det ikke bliver nogen hurtig debut, men er stadig rimelig fortrøstningsfuld mht mine mål, hvor det dog er vigtigst at jeg har en god første marathon og jeg gennemfører.

Min målsætning er uændret:

A) Sluttid omkring 4:15
B) Sluttid under 4:30
C) Gennemføre

Til min anden marathon vil jeg håbe at kunne gå efter sub-4 timer.

Ugens træning bød på nedenstående.

Tirsdag

8 km
Pace 6:28
Puls 142

Jeg løb i frokostpausen fra kontoret men havde ikke meget motivation i dag. Jeg var fra start træt og synes ikke jeg kunne løbe let. Fik mig dog kæmpet igennem de 8 km. Det var godt det ikke var i dag jeg skulle løbe marathon.

Onsdag

8 km
Pace 6:42
Puls 142

Igen afsted i frokostpausen men trods det lidt roligere tempo følte jeg igen benene var med mig. Jeg løb en anden rute og det gav lidt ekstra energi.

Torsdag

5 km
Pace 6:31
Puls 142

Jeg løb med Anette efter arbejdet. Det blev til en rolig tur ved søen i Zug, vores absolut foretrukne område. Det var ikke så langt og altid hyggeligt når vi løber sammen. Anette er ved at komme lidt igang igen, så det kan blive til flere træningsture sammen.

Søndag

19 km
Pace 6:26
Puls 140

Jeg tog det helt roligt på denne uges lange tur som skulle være 19 km i henhold til programmet. Det er den sidste tur i nærheden af 20 eller derover. Vejret var ikke så godt i dag med konstant småregn uden det dog gjorde noget.

Årets mål



mandag den 14. oktober 2013

4 uger til New York

Ved starten af denne træningsuge er der 4 uger til New York Marathon. Jeg glæder mig og kan mærke at træningen er ved at bære frugt. Det blev til 4 gange løb i denne uge som var den sidste "rigtige" træning inden nedtrapning i de sidste 3 uger.

Onsdag

8 Km
Pace 6:33
Puls 148

Den sædvanlige tur fra kontoret i frokost pausen. Jeg synes benene var lidt tunge i starten hvor pulsen også var høj.

Torsdag

5 KM
Pace 5:12

Jeg havde ikke fået løbet til frokost, så da jeg kom hjem fra kontoret var der lige tid til en hurtig tur inden aftensmad. Jeg besluttede at det skulle være tempo tur uden at løbe mig helt ud.


Uret var stadig på kontoret så jeg løb med RunKeeper tændt på telefonen. Jeg var godt tilfreds med resultatet hvor jeg løb de 5 km tæt på min hurtigste tid uden at presse mig selv. Det er sikkert at jeg ville kunne sætte personlig rekord hvis jeg løb en 5 km.

Lørdag

4 km
Pace 6:37
Puls 135

En rolig tur langs søen med Anette.

Søndag

31 km
Pace 6:34
Puls 143

Min sidste lange tur i programmet. Jeg var ikke særligt oplagt da jeg stod op om morgenen og kom først afsted kl. 13 selvom jeg egentligt havde regnet med at skulle afsted tidligere om formiddagen. Da jeg først kom afsted gik det godt og jeg havde ingen problemer. Benene er forbavsede friske og jeg er positiv frem til New York.

Det blev en lidt sjov rute denne gang da jeg løb lidt omkring Zug.

Benene var dog ikke til at løbe tilbage til lejligheden de sidste 2 km op ad bakke, så det var godt Anette gad komme og hente mig.

Årets mål



tirsdag den 8. oktober 2013

Nedtrapnings uge

Denne uge er en nedtrapnings uge for mig inden den sidste hårde uges træning. Jeg skulle rejse til USA tirsdag morgen så det blev kun til 3 gange løb i denne uge.

Onsdag

7 KM
Pace 6:29
Puls 143

Onsdag morgen i Baltimore løb jeg langs havnen ved "Inner Harbor" som er i Downtown. Det var skønt vejr og et perfekt område at løbe i. Jeg var overrasket over hvor mange løbere der var ude, men senere fortalte en af mine kollegaer at der snart var den årlige Baltimore Marathon i byen.

Torsdag

6 KM
Pace 6:37
Puls 137

Igen tidlig morgen afsted fra hotellet i Baltimore. Jeg var noget træt og kunne ikke rigtig få gang i benene. Denne gang løb jeg den modsatte vej langs havnen og kom ned til den gamle bydel. Det var et interessant område med gamle restauranter m.v. Det er tydligt at se at Baltimore før i tiden var en rigtig havneby. Det er den dog stadig, men ikke så meget i downtown området.

Søndag

19 KM
Pace 6:33
Puls 149

Lørdag morgen var jeg landet i Zurich tilbage fra møder. Jeg var godt smadret og havde ikke overskud til en lille løbetur. Jeg tog det i stedet roligt og fik sovet et par timer til at takle det værste jet-lag.

Søndag eftermiddag kørte vi først ned til søen og gik 5 km med hunden. Vi havde taget løbetøj på og var klar til at løbe lige efter. Anette løb med de første 5 km langs søen i Zug hvorefter jeg løb alene de sidste 14 km.
Jeg havde ikke taget vand med på turen da planen var at løbe på stierne til Baar og bagvejen op til hvor vi bor. Denne rute er der flere fontæner, så man kan stoppe og få lidt at drikke. Det er absolut en af mine favorit ruter og jeg nyder når jeg ikke skal "slæbe" på mit væske bælte.

Som det kan ses på tiderne til sidst blev benene lidt tunge, jeg følte ikke at jeg var så træt men da først jeg skulle løbe de sidste stykke op ad bakke til vores lejlighed begyndte det at blive hårdt.

Alt i alt en god uges løb med rejser og jeg er klar til næste uges lange tur.

Årets mål

Jeg er godt foran årets mål om 1000 km. Mon ikke jeg når det in turen går til New York om nogle uger.



mandag den 30. september 2013

Sidste 2 ugers træning - kun 5 uger til New York

Søndag var der 5 uger til New York og jeg er ved at se frem til at skulle derover og løbe. Træningen går efter planen med nogle justeringer omkring arbejdet.

Jeg havde lidt problemer med min venstre akillessene og valgte derfor kun at løbe 3 ture de sidste 2 uger. Det har hjulpet og jeg mærker ikke mere til det.

Forrige uge blev det til følgende:

Onsdag:
6 km
Pace 6:12
Puls 144

Torsdag:
8 km
Pace 6:21
Puls 142

Lørdag
13 km med 10km tempoløb
Pace 5:46
Puls 156

Ugen sluttede af med at 13 km gåtur med Anette og hunden, det var fantastisk vejr og sjovt at gå en af mine vante løberuter.

I sidste uge var jeg til møder i Frankfurt og fik kun løbet en enkelt gang i hverdagene.

Tirsdag

8 km
Pace 6:34
Puls 140

Det blev til en rolig tur i parken ved Bad Homburg hvor jeg havde møder. Det var et godt sted at løbe med en blanding af stier og asphalt.

Byen ligger uden for Frankfurt og tæt ved lufthavnen. Det var første gang jeg har brugt flere dage i Frankfurt og blev positivt overrasket over hvad byen har at byde på. Jeg har altid tænkt på Frankfurt som en lufthavn og bank by.

Lørdag

8 Km
Pace 6:46
Puls 143

De første 4 km løb jeg med Anette langs søen i Zug. Jeg løb derefter hjemad for at slutte med de sidste 2 km op ad til lejligheden. Da vi flyttede hertil i 2012 løb jeg sommetider på denne bakke, men troede aldrig at det skulle blive muligt for mig at løbe fra bunden til lejligheden. Det er fantastisk hvad konstant træning kan gøre for ens form.

Søndag

30 km
Pace 6:34
Puls 149

Min længste tur nogen sinde og den første omkring 30 km i 12 måneder. Det var en meget positiv oplevelse og jeg havde ingen problemer med benene. Selvom jeg var træt da de 30 km var tilbagelagt så havde jeg fornemmelsen af at jeg kunne løbe videre. Så med nedtrapning inden Marathon er jeg sikker på at jeg nok skal klare mig igennem.

Årets mål

Jeg er kommet godt foran målet og regner med at jeg slutter et godt stykke bedre end de planlagte 1,000 km.


mandag den 16. september 2013

5 gange løb i denne uge

Jeg er efterhånden kommet over min forkølelse og kroppen føltes mere frisk i denne uge. Jeg skulle ud på min længste tur indtil nu i programmet i weekenden så det var vigtigt at være frisk.

Inden ugen startede bestilte jeg et nyt pulsbælte fra Polar. Jeg har længe været irreteret over Garmins softstrap og de mange variationer i pulsen. Derudover har jeg problemer med det slider mig på brystet lige under selve måleren. Ved et tilfælde læste jeg en artikkel hvor Polar's WearLink var beskrevet og at det passede til Garmins måler.

Bæltet blev bestilt og jeg har straks set forbedringer i pulsmålingerne og ingen irretation mere.

Tirsdag

8 km
Pace 6:30
Puls 166 (dette var med garmin)

En rolig tur langs søen i Zug.

Onsdag

5 km
Pace 6:26
Puls 166

Jeg var kommet lidt sent fra kontoret og da jeg kom hjem var naboen lige over og sige hej, så det blev ikke til den mellemlange tur jeg normalt løber om onsdagen. I stedet løb jeg en lidt kuperet rute og nød ellers at løbe inden regnen kom.

Torsdag

8 km
Pace 6:27
Puls 144

Rolig tur fra kontoret langs min sædvanlige rute. Vejret var perfekt til løb omkring 17 grader og overskyet. Jeg nyder altid når der er tid til at komme afsted til frokost, det renser hovedet og man er klar til at takle resten af dagen. Som det kan ses på mine splits så blev det til en lidt blandet tur med ikke så stabilt tempo, men jeg fokuserede mest på at løbe i roligt tempo for at være klart til de lange ture i weekenden.

Lørdag

13,5 km
Pace 6:12
Puls 145

Jeg fik løbet lidt for stærkt i henhold til programmet da det skulle være en easy tur inden søndagens lange tur. Men jeg følte at jeg havde masser af energi og løb uden egentlig at kigge på uret. Det er en dejlig flad rute langs søen og vejret var helt perfekt med frisk køligere luft.

Søndag

28,3 km
Pace 6:40
Puls 145
Kadence 87

Det var hårdt at få gang i benene og så skulle jeg også lige mentalt forberede mig på at være afsted så længe. Det er efterhånden snart et år siden jeg sidst løb mere end 25km. Det vidste sig dog at da jeg først var kommet igang og de første 5 km var tilbagelagt nød jeg virkelig at løbe langt. Jeg startede i Zug lige uden for byen og løb så igennem centrum mod Cham. Denne gang prøvede jeg noget nyt og løb omkring golfbanen hvor jeg tit har cyklet. Fra hovedvejen forbi golfbanen nær Buonas løber jeg ind på cykel og vandrestierne som går langs søen tilbage til Zug.

Alt i alt er jeg meget positiv med min lange tur denne uge og jeg føler at formen er ved at være der til Marathon. Dog ved jeg også at det ikke bliver nogen marathon hvor tempoet skal presses, jeg skal blot nyde turen og stemningen og sikre mig en god oplevelse. Nedenfor ses min tur omkring vores dejlige område her i Schweiz.


Total km for ugen blev 62,5 km hvilket er ny rekord for mig.

I dag har jeg bestilt et nyt løbeur Garmin 910XT, så det bliver spændende om posten kommer med det i morgen.

Årets mål

Jeg har lagt mig foran målet for i år, så mon ikke jeg når de 1000 km inden længe.


onsdag den 11. september 2013

Uge 10 i programmet - En hård uges træning

Så er jeg gået igang med den sidste halvdel af programmet op til New York Marathon og det skulle vise sig at blive en hård uges træning. Som skrevet tidligere havde jeg op til halvmarathon døjet lidt med forkølelse og blev først rigtig frisk til løbet. Selvom jeg ikke pressede mig til maks under søndags løb så kunne jeg godt mærke mandag morgen at benene var trætte.

Mandag blev brugt i bilen på den tyske autobahn fra Danmark til Schweiz. Vi kørte denne gang lidt senere om morgenen hvilket gjorde at der var mere trafik, men vi var hjemme i Zug sen aften.

Tirsdag på kontoret og det blev ikke til løb i dag, da kroppen havde brug for en dag ekstra pause.

Onsdag

6 KM
Pace 6:28
Puls 148

En rolig tur langs søen i Zug. Jeg var godt øm i stængerne men det var nu godt at få lidt bevægelse i dem.

Torsdag

10 KM
Pace 6:20
Puls 154

Det var en hård tur, jeg følte hele tiden at kroppen var træt. Det var ikke så meget benene men mere generelt træthed. Jeg løb langs søen og det var lummert og næsten 30 grader. Som det kan ses på mine split var tempoet noget varieret.

De første 5 km løb jeg noget hurtigere inden jeg satte tempoet noget ned. Ved ikke hvorfor jeg løb sådan skal være bedre til at sætte et konstant tempo under træning.

Som det ses har vi stadig sommer i Schweiz, men næste uge loves der ned til 12 grader så det er med at nyde det gode vejr mens det er her.

Fredag er min "rest" dag så ingen løb eller anden motion. Havde egentligt planlagt en tur på cyklen, men det var fint for kroppen at få en pause.

Lørdag

13 km
Pace 6:11
Puls 158

Dagens tur skulle løbes i marathon pace. Da jeg ikke har løbet en marathon endnu og er meget i tvivl om hvor "hurtigt" det kan gøres forsøger jeg blot at holde et frisk tempo. Jeg har ingen ambitioner om at gennemføre i nogen bestemt tid i New York, men vil sige at mine 3 mål ville være:

A: 4:15
Ville være glad og tilfreds som den første

B: 4:30
Nok mest realistisk og stadig tilfreds

C: 4:00
Urealistisk men fantastisk

Dagens løb blev løbet hjemmefra ned igennem byen og så tilbage til Zugerberg. Det er en hårdere rute og inkludere en del bakker undervejs.

Søndag

22,5 KM
Pace 7:01
Puls 144

Nok den værste træningstur jeg har haft i lang tid. Jeg kom afsted lige inden frokost i lidt skiftende vejr med små byger. Enormt uoplagt og træt i kroppen. Jeg måtte flere gange ned og gå og til sidst valgte jeg at korte turen ned fra de planlagte 25-27 km. Vigtigst var at jeg fik kæmpet mig igennem og fik nogle km i benene. Næste uge er en ny uge med ny energi.

Årets mål

Jeg er ikke længere bagefter målet om de 1.000 km løb i år.


tirsdag den 10. september 2013

Halvmarathon - Fjordmarathon Aalborg

Så kom dagen hvor formen skulle testes. Jeg har for lang tid siden meldt mig til halvmarathon i Aalborg i forbindelse med vores ferie i Danmark. De sidste uger har jeg været spændt på hvordan det ville gå og hvad de sidste mange måneders træning har gjordt.
Det var på forhånd besluttet at jeg ikke skulle give den maks gas og risikere en skade eller blive for træt til de næste ugers træning. Med sidste års fiasko med aflysning af New York skal jeg ikke risikere noget i år.

Målsætning inden start var løbe i et roligt med højere end lang turs tempo, så jeg besluttede mig til at løbe med 2 timers ballonen.

Starten

Vi skulle starte fra Nytorv kl. 11 og det var lidt skiftende vejr med regn her og der uden dog at det betød noget. Inden løbet mødtes jeg med min kusine, Anettes fætter og hans kone. Vi stillede op midt i feltet inden starten blev skudt igang.
Før vi stod på stregen havde jeg hentet nummer og checket min baggage og der skal være en ros til arrangørene, da alt gik som smurt uden forsinkelser.

Nedenfor ses ruten som foregår mest i Nørresundby med start og afslutning i Aalborg midtby.

KM 1
Pace 5:38
Puls 153

Løber ned langs Nytorv og drejer til venstre ad Ved Stranden for derefter at begive os over Limfjordsbroen. Jeg fulgte med 2 timers ballonen og synes det gik godt med at falde ind i tempoet.

KM 2-4
Pace 5:39-5:44
Jeg synes at ballonen begyndte at slække lidt på farten, men jeg havde ikke fået snakket med ham inden løbet så var ikke helt sikker på hvordan han løb over de 21 km.

KM 5-8
Pace 5:41-5:45
Jeg tog min første gel efter 5km da det næste væskedepot først kom ved 10 km. Jeg spiser normalt en gel ved hver 7km men det ville ikke passe med væskedepoterne på ruten.
Som det kan ses var tempoet stadig over de 5:41 som skulle til for at komme under 2 timer, so efter ca. 8 km beslutter jeg mig for at løbe for mig selv.

KM 9-10
Pace 5:32 og 5:39
Jeg har sat farten lidt op og fokusere på at holde tempoet under de 5:41. Det går rimelig let og jeg føler mig ikke presset. Jeg løber og snakker lidt med et par andre løbere som også løber i Aalborg for første gang. Den ene er en fra Færøerne som ikke har løbet i et år. Frisk nok at man så starter med en Halv.

Ved ca. 10km krydser vi over på den gamle lufthavnsvej og begynder at løbe retur mod Aalborg.

KM 11-12
Pace 5:38 og 5:37
Det går fremad uden problemer.

KM 13
Pace 5:42
Vi drejer mod Nørresundby centrum langs fjorden og her kan man mærke vinden. Jeg blev for første gang lidt presset og de næste km blev hårde inden vi ved ca. 16 km drejer op på broen.

KM 17
Pace 5:09
Ved ikke hvad der skete, husker ikke at jeg satte farten op men fik lidt vind i sejlene i medvinden ud mod Vestre Fjordvej og lystbådhavnen. Vi vender efter ca. 18 km hvor der er et par hårde km tilbage mod Aalborg Centrum langs fjorden.

De sidste km bliver alle løbet omkring 5:30 og jeg slutter godt tilfreds med løbet og uden at brændt mig helt ud. De endelige tider blev ifølge Garmin

Tid 1:58:58
KM 21.23
Pace 5:36
Puls 169

Den officielle tid blev 1:58:57 så jeg må have ramt start og stop præcist. Min målsætning holdt og jeg kom tilfreds i mål med en PR på mere end 11 minutter.

fredag den 6. september 2013

Tilbage fra diverse rejser

Så er vi tilbage i Schweiz efter en del rejseaktivitet både med arbejde og på miniferie i Danmark. Jeg havde ikke fået min Garmin stick med så kunne ikke uploade løbene. Jeg fik løbet en del og August blev sluttet af med km i henhold til programmet.

Tirsdag 13. August

6 km
Pace 5:58
Puls 147

En rolig tur i vores gamle nabolag i Dublin Californien. Ugen blev brugt på kontoret og det blev kun til en enkelt løbetur i Dublin.

Fredag 16. August

10 km
Pace 6:16
Puls 143

Vi kørte fredag middag mod Santa Monica for at have en forlænget weekend inden turen gik tilbage til DK. Fantastisk at løbe langs stranden hvor der er sti og cykelsti mere en 100 km.

Lørdag 17. August

10 km
Pace 6:35
Puls 147

Igen en rolig tur langs vandet

Søndag 18. August

18 km
Pace 6:33
Puls 176

Ved ikke hvad der skete med mit pulsur, men jeg tror ikke på dette var mit rigtige gennemsnit. Nedenfor ses ruten langs stranden og tilbage igen.


Tirsdag 20. August

5 km
Pace 6:29

Jeg løb uden pulsmåler fra hotellet nær San Francisco lufthavn. Vi fløj hjem senere på dagen.

Sidste 2 uger i US/Danmark

Vi havde lejet sommerhus i Blokhus så jeg løb rundt i sommerhus området og langs stranden. I alt blev det til 4 ture i ugen inden jeg Søndag løb Fjordmarathon (Halv) i Aalborg den 1. september.
Jeg vil lave et andet inlæg om min halvmarathon hvor jeg lavede PR med mere end 10 minutter, så formen er ved at komme.

Årets mål


torsdag den 15. august 2013

Uge 5 i programmet og en kort sidste uge

Tirsdag

6 KM
Pace 6:24
Puls 140

Meget rolig tur til frokost fra kontoret. Det var første gang i noget tid hvor temperaturen var rimelig, så det var en fornøjelse at løbe langs vandet.

Torsdag

11 km
Pace 6:24
Puls 150

Torsdag var helligdag i Schweiz så løb fra lejligheden ned til søen og så tilbage igen. Det blev hårde sidste 2 km hvor stigningen op til lejligheden skulle bestiges.
Som regel løber jeg kun den første km op ad bakken, men denne gang skulle jeg hele vejen op uanset tempoet.

Om eftermiddagen blev det til en tur på cyklen med Anette. Vi skildes efter de første 20 km hvorefter jeg tog turen til toppen af Zugerberg. Nedenfor ses stignings profilen. Det var hårdt de sidste km men op kom jeg.


Fredag

5 KM
Pace 6:40
Puls 140

Rolig tur langs søen inden mine forældre kom på besøg fra Danmark.

Søndag

5 km
Pace 5:50

Vi var kørt et par dage til Geneve med min mor og far, så det blev til 5km progressivt løb på løbebånd.


Den sidste uge har været en nedtrapningsuge men jeg fik kun løbet 2 gange ovenpå ferie og kørsel til Danmark inden vi mandag i denne uge fløj til USA. Jeg skal arbejde her de næste dage inden vi starter ferie med et par dage i USA inden vi flyver retur til DK og skal i sommerhus i Blokhus. Men der skal nok blive tid til masser a KM i benene.

Tirsdag blev det til 5 KM
Søndag blev det til 23 KM lang tur i Støvring

Jeg har ikke fået oploadet til Garmin endnu, så ingen statistik.

Årets mål



tirsdag den 30. juli 2013

Mine ben er tunge

Efter de første 4 ugers træning i henhold til programmet synes jeg mine ben er blevet lidt tunge. Dog mærker jeg dog også fremgang i formen og er sikker på at de nok skal komme tilbage. Denne uge var meget varm i Schweiz alle dage over 30 grader, så det har været en udfordring at komme afsted uden varmen havde for stor effect.

Som skrevet sidste uge kørte vi lørdag afsted på mini ferie I Schweiz og som altid er det sjovt at løbe på nye græsgange.

Tirsdag

5 KM
Pace 6:23
Puls 141
Kadence 86

Vi var kommet til St. Moritz og dagens løb blev rundt om søen som ligger nedenfor byen. Jeg kom afsted tidligt om morgenen for at undgå det værste varme og det var en fantastisk tur rundt. Byen ligger i 1800 meters højde, så det kunne godt mærkes på vejrtrækningen.


Onsdag

9 KM
Pace 6:07
Puls 143
Kadence 85

Tilbage i Zug igen løb jeg langs søen og ned omkring campingpladsen. Benene var gode og jeg løb i rask tempo (for mig). Skulle have været 10 km men det passede lige med de 9 og hvor jeg havde parkeret.

Torsdag

5 KM
Pace 6:05
Puls 156
Kadence 86

En rolig tur med Anette som løb med de første 2 km inden hun løb tilbage og jeg vendte lidt længere ude. Igen fantastisk løbevejr og denne gang ikke for varmt.

Lørdag

10 KM
Pace 6:22
Puls 153
Kadence 86

Jeg løb afsted om morgenen omkring kl. 8 men allerede her var temperaturen 25 grader. 

Ifølge programmet skulle det være 10km tempo tur, men jeg kæmpede en brav kamp med varmen og kunne ikke holde tempoet oppe. Jeg løb langs søen hvilket var en fejl da temperaturen og vandet gjorde at det føltes som om man løb i et damp bad. 

Normalt er det ikke så galt med mig, men jeg måtte have haft trætte ben.

Jeg kom igennem de 10 km og var egentlig godt tilfreds da dagen var ovre trods det noget blandet tempo.

Søndag

13 km
Pace 7:00
Puls 150
Kadence 82

Ugens sidste lange tur blev kortet af pga varmen. Jeg kom for sent afsted først kl. 11 og da var der allerede omkring 30 grader. Efter 13 km, 1 liter vand/energidrik og 1 gel så kunne kroppen ikke mere denne uge.

Total km for ugen blev 42 hvilket er årets højeste.

Årets mål


onsdag den 24. juli 2013

En uge med race

Så gik jeg ind i 3 uge af træningsprogrammet, denne uge var en step-back uge for mig så nedsat km i forhold til ugen før.

Fredag havde jeg tilmeldt mig til Aegerisee lauf som er 14.2 km rundt om søen, så jeg blev nød til at modificere programmet lidt.

Tirsdag

6 km
Pace 6:37
Puls 145
Kadence 81

Den sædvanlige tur i frokost pausen fra kontoret. Jeg havde lidt tunge ben og tog det roligt i varmen.

Dagen sluttede med at cykle fra kontoret og hjem, jeg prøvede en ny rute hvor jeg kørte over Steinen. Det vidste sig ikke at gøre den store forskel og kun 1 km længere end min normale rute. Nedenfor ses hvordan en relativ flad rute er når man bor i Schweiz. Det er svært at undgå bakker, disse er dog korte og til at holde til.


Onsdag

KM 3
Pace 6:30
Puls 146
Kadence 84

En rolig tur langs søen med Anette. Det var dejligt at løbe sammen igen det er ved at være noget tid siden Anette har været afsted. Da vi kom hjem kiggede vi på garmin connect og kunne se at det var blevet til en enkelt tur i januar og så ellers tilbage i oktober. Men det gik rigtig godt og hun havde ingen problemer med at holde tempoet.

Torsdag

KM 5
Pace 6:22
Puls 144
Kadence 84

Jeg havde egentlig besluttet at holde dagen fri da jeg skulle løbe Aegerisee dagen efter, men da vejret var så godt trak jeg løbeskoene på og kom afsted. Det var i øvrigt også min første feriedag, så det var dejligt at kunne løbe om eftermiddagen.

Fredag

KM 14.2
Pace 5:43
Puls 155
Kadence 84

Mit ur løb tør for batteri efter 11 km, men det gjorde ikke så meget da jeg bare skulle give den gas til jeg kom i mål. Jeg kan godt mærke at jeg er lidt bange for at give fuld gas over løbet, jeg kom i mål med kræfter tilbage og havde vel egentlig fornemmelsen af at jeg kunne have skåret et par minutter af. 
Min målsætning inden starten var at slå sidste års tid på 1:21:16 og jeg havde nok regnet lidt for meget på mit snit inden løbet og blev for forsigtig ved kun at holde dette snit. Min sluttid blev 1:20:52, så det var ikke mere end lige en PR.
Ved siden af ses det hvor mit ur gik kold og jeg måtte løbe i mål på "rutinen".

Søndag

KM 5.7
Pace 5:56
Puls 137
Kadence 83

Lørdag skulle jeg også have løbet men denne tur var droppet pga aegerisee fredag som normalt er en dag uden løb. Søndag skulle også have været 10 km i henhold til programmet, men jeg skar lidt af og tog en stille tur i Chur som vi var kommet til efter vi var taget på miniferie i øst Schweiz lørdag morgen.

Ugens totaler:
5 gange løb 34 km
1 gang cykling 27 km

Årets mål

De 439 km inkludere de først 15 km løb fra denne uge, men det ændre ikke at jeg haler ind på årets mål.

søndag den 14. juli 2013

Det går fremad med programmet

Ja så er uge 2 af programmet afsluttet og det bød på 4 løbe ture men næsten med de planlagte km i forhold til programmet.

Jeg vidste at det ville blive en uge hvor jeg skulle flytte lidt rundt på programmet da jeg torsdag morgen skulle en tur til Lisabon og først kom retur fredag eftermiddag.

Mandag

Første dag i ugen bød på X-træning og jeg valgte at cykle på arbejdet. I alt er der 26 km hvor jeg starter langs søen for derefter at klatre op til Goldau inden jeg triller ind til Seewen.

Gennemsnitsfart blev 26 km/t og det trak lidt ned da det gik op ad. Nedenfor ses stigningsprofilen på min tur fra Zug.


Tirsdag

Km 6
Pace 6:20
Puls 146
Kadence 82

Den sædvanlige tur fra kontoret lags floden. Jeg havde lidt trætte ben men kom igennem relativt nemt.


Fredag

Km 8
Pace 6:01
Puls 152
Kadence 85

Jeg løb 8 km langs søen med progressivt tempo. De første 2 km blev løbet i roligt tempo og efter 1.5 km måtte jeg lige stoppe ved fontænen og få lidt vand. Derefter øgede jeg tempo for hver km. Jeg er godt tilfreds med resultatet, selvom det var hårdt til sidst og jeg begyndte at føle benene.


Lørdag

Km 9
Pace 6:25
Puls 148
Kadence 84

Denne gang prøvede jeg en ny rute sammensætning. Jeg har løbet alle stierne før men ikke på samme tur. Jeg vidste at en af de afmærkede ruter var ca. 6 km lang men jeg ville gerne op på lidt mere da jeg jo kun fik løbet 4 gange denne uge.

Jeg startede fra campingpladsen og løb så ellers mod Cham hvorefter jeg løb langs vandløbet hvor der var skygge. Det var godt at få et afbræk fra solen og benene havde det godt.

Søndag

Km 14
Pace 6:28
Puls 148
Kadence 84

Ugens sidste lange tur skulle være 14 km og jeg løb fra lejligheden mod Baar. Jeg forsøgte at holde et stabilt tempo omkring de 6:30 per km og havde denne gang taget vand med for første gang i lang tid. Jeg drak ved hver 3.5 km som passer med at der er væskedepoter i NY ved hver mile og jeg regner med at drikke ved hver anden.
Turen var som ikke så anderledes en tidligere, dog havde jeg tilpasset ruten denne gang så jeg var tvunget til at løbe den sidste km op ad bakken, så det blev til en km stigning af 8%.


Totale km løb for ugen 37


Årets mål