mandag den 14. oktober 2013

4 uger til New York

Ved starten af denne træningsuge er der 4 uger til New York Marathon. Jeg glæder mig og kan mærke at træningen er ved at bære frugt. Det blev til 4 gange løb i denne uge som var den sidste "rigtige" træning inden nedtrapning i de sidste 3 uger.

Onsdag

8 Km
Pace 6:33
Puls 148

Den sædvanlige tur fra kontoret i frokost pausen. Jeg synes benene var lidt tunge i starten hvor pulsen også var høj.

Torsdag

5 KM
Pace 5:12

Jeg havde ikke fået løbet til frokost, så da jeg kom hjem fra kontoret var der lige tid til en hurtig tur inden aftensmad. Jeg besluttede at det skulle være tempo tur uden at løbe mig helt ud.


Uret var stadig på kontoret så jeg løb med RunKeeper tændt på telefonen. Jeg var godt tilfreds med resultatet hvor jeg løb de 5 km tæt på min hurtigste tid uden at presse mig selv. Det er sikkert at jeg ville kunne sætte personlig rekord hvis jeg løb en 5 km.

Lørdag

4 km
Pace 6:37
Puls 135

En rolig tur langs søen med Anette.

Søndag

31 km
Pace 6:34
Puls 143

Min sidste lange tur i programmet. Jeg var ikke særligt oplagt da jeg stod op om morgenen og kom først afsted kl. 13 selvom jeg egentligt havde regnet med at skulle afsted tidligere om formiddagen. Da jeg først kom afsted gik det godt og jeg havde ingen problemer. Benene er forbavsede friske og jeg er positiv frem til New York.

Det blev en lidt sjov rute denne gang da jeg løb lidt omkring Zug.

Benene var dog ikke til at løbe tilbage til lejligheden de sidste 2 km op ad bakke, så det var godt Anette gad komme og hente mig.

Årets mål



Ingen kommentarer:

Send en kommentar