søndag den 29. juli 2012

Lang uge med 38 km

Det er lidt sent med sidste uges opdatering men uge 7 blev overstået. Ugen gik rigtig godt, jeg havde valgt at skære den ene rolige 5 km tur ud for at være frisk til Aegerisee lauf. Så i alt blev det til 38 km hvilket var helt i følge planen.

Tirsdag løb jeg 5.22 km med gennemsnit pace på 5:59. Det var den sædvanlige tur til Brunnen fra kontoret og tilbaget.

Fredag var det Aegerisee Lauf, 14.2 km i alt og det gik over alt forventning. Du kan læse mit indlæg herom.

Søndag skulle jeg ud på den længste tur jeg har været i lang tid. 19 KM med et pace på 6:44 og en gennemsnit puls på 144. Jeg var tilfreds med turen men ville godt have holdt et lidt hurtigere pace. Nedenfor ses mine mellemtider.

Jeg startede lidt hurtigt men faldt efter et par km ned til mit ønskede tempo. Næste uge er en rolig uge med nedsat km, det ser jeg frem til synes benene er lidt trætte.

fredag den 27. juli 2012

Aegeriseelauf

Det havde ikke været godt vejr i løbet af dagen. Stort set regn fra morgenstunden så jeg frygtede noget at skulle løbe omkring Aegerisee. Løbet startede kl. 19 men på deres hjemmeside advarede de om trafik pga vejarbejde så jeg kørte hjemmefra ved halv seks tiden. Det regnede kraftigt da jeg hentede mit nummer, men efterhånden som vi kom tættere på starten stoppede regnen.

Planen var en rolig træningstur på de 14,2 KM så jeg havde bestemt mig for at løbe efter en tid på 1,5 time hvilket er it pace på ca. 6.15.

Starten blev skudt i gang præcis kl. 19 og de ca. 1000 løbere kom igang. Som forventet var det med Schweizisk præsition at vi kom i gang og der var styr på startområdet.

Jeg endte med at løbe de 14,2 km på 1:21:13, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med.

Allerede de første km kunne jeg mærke at det gik godt og at jeg havde gode ben. Jeg besluttede hurtigt at tage det med ro uden at fokusere for meget på tiden til at begynde med. Jeg vidste at jeg holdt tempoet og var hurtigere end det planlagte.

Jeg havde på forhånd bestemt mig for at jeg ville gå igennem væskedepoterne da dette er min strategy når jeg skal løbe NYC marathon.

KM 1-5 var ned langs øst siden af søen. Det er den kedelige del af turen da det er på asfalt langs vejen. Der var ingen regn men skyerne var begyndt at trække sig sammen.
De første 2 km blev løbet med feltet hvor tempoet var lidt højgt, derefter faldt jeg ind i mit planlagte tempo for de næste 3 km. Jeg kunne dog hurtigt mærke at jeg havde lidt mere i mig og havde lyst til at løbe efter en bedre tid. Jeg holdt tempoet omkring de 6.00 for de næste km.

Da jeg nåede til km 5 drejede vi ind i skoven og løb på grusstier de næste 6 km. Det var nu begyndt at regne og man kunne hurtigt se at folk blev trætte og nogle opgav. Jeg synes dog ikke det var så galt når først man er kommet afsted. Men det silede ned, så man kunne da godt ønske at man var på parløbet og skulle bytte med partneren halvvejs.

Jeg holdt tempoet omkring de planlagte 6 indtil km 11 hvor jeg løb til. Jeg er selv overrasket over at jeg kunne løbe i et for mig hurtigt tempo de sidste km, og jeg kom i mål med fornemmelsen af at jeg kunne have løbet hurtigere. Næste år må målet være 1,15.

Garmin målte ruten en lille smule kortere end den officielle og min officielle tid blev som sagt 1.21.13. Det kan man vel kalde en PR siden det er første gang jeg løber denne distance.


søndag den 15. juli 2012

Uge 4 med første tur over 15KM

Efter sidste uges rolige km var denne uge den første hvor min lange tur var mere end 15km. Det er ved at være lang tid siden jeg sidst har løbet så langt. Også ugens miderteste tur var blevet længere med nu 10 km roligt løb.
Ugen så således ud:

Tirsdag

En rolig tur i langs søen i Zug med Anette. Det blev til 5 km med et pace på 6.37. Det var lidt hårdt at komme i gang, synes benene var lidt tunge. Men vejret var perfekt til løb. Min puls er ved at blive normal for disse ture. Det tager jeg som et godt tegn, da det må betyde at formen bliver bedre.

Onsdag

10 km i frokost pausen på arbejdet. Det blive dog kun til 9.3 km, løbet i meget roligt tempo. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skulle få passet ruten til så jeg nåede de 10 km.

Torsdag

Denne gang løb vi fra bade stranden ved Zug mod Cham. Det blev til 6 km med et tempo på 6.26 og en gennemsnit puls på 149. Det er virkelig et fantastisk område at løbe i, man løber hele tiden langs vandet og underlaget skifter mellem grus og asfalt.


Lørdag

Denne dag var jeg noget spændt på. Programmet sagde 17 km lang tur og lad mig bare sige at det er et "par" dage siden jeg har løbet så langt. Jeg forsøgte at planlægge ruten hjemmefra så jeg ikke skulle løbe en frem og tilbage rute, og bestemte mig for at løbe fra lejligheden mod Baar for så at løbe langs stierne tilbage til Zug. Turen gik rigtig godt og jeg holdt et fornuftigt tempo med snit på 6.34 og en puls på 149. Nedenfor ses mine mellemtider og som det ses lagde jeg lidt for hurtigt ud.
Jeg havde væskebælte med på turen, en flaske med vand og en med Gatorade, det virkede godt og ved ca. hver tredje km gik jeg i 30 sekunder mens jeg drak.
Nu ser jeg frem til næste weekend hvor der skal løbes 19 km lang, men allerede fredag skal jeg løbe 

AEGERISEE LAUF som er 14.3 km.


tirsdag den 10. juli 2012

Uge 2 og 3 i programmet

De sidste to uger er gået efter planen og jeg fik løbet 4 gange om ugen.

Uge 2:
Onsdag 6 KM - pace 6.00
Torsdag 8 KM - pace 6.40
Lørdag 5 KM - pace 6.38
Søndag 14 KM - pace 6.27

Total 33 km

Uge 3:
Denne uge var den første restitutions uge i programmet, jeg fik kun løbet 3 gange da jeg rejste med jobbet og ikke kunne presse den sidste 5km tur ind.

Torsdag 8 KM - pace 6.37
Lørdag 10 km - pace 6.45
Søndag 5 km - pace 6.30

Total 23 km

I denne uge skal jeg ud på den længste tur ind til videre. Det er ved at være noget tid siden jeg har løbet over 15 km, så jeg glæder mig til lørdagens lange tur på 17km.