mandag den 30. september 2013

Sidste 2 ugers træning - kun 5 uger til New York

Søndag var der 5 uger til New York og jeg er ved at se frem til at skulle derover og løbe. Træningen går efter planen med nogle justeringer omkring arbejdet.

Jeg havde lidt problemer med min venstre akillessene og valgte derfor kun at løbe 3 ture de sidste 2 uger. Det har hjulpet og jeg mærker ikke mere til det.

Forrige uge blev det til følgende:

Onsdag:
6 km
Pace 6:12
Puls 144

Torsdag:
8 km
Pace 6:21
Puls 142

Lørdag
13 km med 10km tempoløb
Pace 5:46
Puls 156

Ugen sluttede af med at 13 km gåtur med Anette og hunden, det var fantastisk vejr og sjovt at gå en af mine vante løberuter.

I sidste uge var jeg til møder i Frankfurt og fik kun løbet en enkelt gang i hverdagene.

Tirsdag

8 km
Pace 6:34
Puls 140

Det blev til en rolig tur i parken ved Bad Homburg hvor jeg havde møder. Det var et godt sted at løbe med en blanding af stier og asphalt.

Byen ligger uden for Frankfurt og tæt ved lufthavnen. Det var første gang jeg har brugt flere dage i Frankfurt og blev positivt overrasket over hvad byen har at byde på. Jeg har altid tænkt på Frankfurt som en lufthavn og bank by.

Lørdag

8 Km
Pace 6:46
Puls 143

De første 4 km løb jeg med Anette langs søen i Zug. Jeg løb derefter hjemad for at slutte med de sidste 2 km op ad til lejligheden. Da vi flyttede hertil i 2012 løb jeg sommetider på denne bakke, men troede aldrig at det skulle blive muligt for mig at løbe fra bunden til lejligheden. Det er fantastisk hvad konstant træning kan gøre for ens form.

Søndag

30 km
Pace 6:34
Puls 149

Min længste tur nogen sinde og den første omkring 30 km i 12 måneder. Det var en meget positiv oplevelse og jeg havde ingen problemer med benene. Selvom jeg var træt da de 30 km var tilbagelagt så havde jeg fornemmelsen af at jeg kunne løbe videre. Så med nedtrapning inden Marathon er jeg sikker på at jeg nok skal klare mig igennem.

Årets mål

Jeg er kommet godt foran målet og regner med at jeg slutter et godt stykke bedre end de planlagte 1,000 km.


mandag den 16. september 2013

5 gange løb i denne uge

Jeg er efterhånden kommet over min forkølelse og kroppen føltes mere frisk i denne uge. Jeg skulle ud på min længste tur indtil nu i programmet i weekenden så det var vigtigt at være frisk.

Inden ugen startede bestilte jeg et nyt pulsbælte fra Polar. Jeg har længe været irreteret over Garmins softstrap og de mange variationer i pulsen. Derudover har jeg problemer med det slider mig på brystet lige under selve måleren. Ved et tilfælde læste jeg en artikkel hvor Polar's WearLink var beskrevet og at det passede til Garmins måler.

Bæltet blev bestilt og jeg har straks set forbedringer i pulsmålingerne og ingen irretation mere.

Tirsdag

8 km
Pace 6:30
Puls 166 (dette var med garmin)

En rolig tur langs søen i Zug.

Onsdag

5 km
Pace 6:26
Puls 166

Jeg var kommet lidt sent fra kontoret og da jeg kom hjem var naboen lige over og sige hej, så det blev ikke til den mellemlange tur jeg normalt løber om onsdagen. I stedet løb jeg en lidt kuperet rute og nød ellers at løbe inden regnen kom.

Torsdag

8 km
Pace 6:27
Puls 144

Rolig tur fra kontoret langs min sædvanlige rute. Vejret var perfekt til løb omkring 17 grader og overskyet. Jeg nyder altid når der er tid til at komme afsted til frokost, det renser hovedet og man er klar til at takle resten af dagen. Som det kan ses på mine splits så blev det til en lidt blandet tur med ikke så stabilt tempo, men jeg fokuserede mest på at løbe i roligt tempo for at være klart til de lange ture i weekenden.

Lørdag

13,5 km
Pace 6:12
Puls 145

Jeg fik løbet lidt for stærkt i henhold til programmet da det skulle være en easy tur inden søndagens lange tur. Men jeg følte at jeg havde masser af energi og løb uden egentlig at kigge på uret. Det er en dejlig flad rute langs søen og vejret var helt perfekt med frisk køligere luft.

Søndag

28,3 km
Pace 6:40
Puls 145
Kadence 87

Det var hårdt at få gang i benene og så skulle jeg også lige mentalt forberede mig på at være afsted så længe. Det er efterhånden snart et år siden jeg sidst løb mere end 25km. Det vidste sig dog at da jeg først var kommet igang og de første 5 km var tilbagelagt nød jeg virkelig at løbe langt. Jeg startede i Zug lige uden for byen og løb så igennem centrum mod Cham. Denne gang prøvede jeg noget nyt og løb omkring golfbanen hvor jeg tit har cyklet. Fra hovedvejen forbi golfbanen nær Buonas løber jeg ind på cykel og vandrestierne som går langs søen tilbage til Zug.

Alt i alt er jeg meget positiv med min lange tur denne uge og jeg føler at formen er ved at være der til Marathon. Dog ved jeg også at det ikke bliver nogen marathon hvor tempoet skal presses, jeg skal blot nyde turen og stemningen og sikre mig en god oplevelse. Nedenfor ses min tur omkring vores dejlige område her i Schweiz.


Total km for ugen blev 62,5 km hvilket er ny rekord for mig.

I dag har jeg bestilt et nyt løbeur Garmin 910XT, så det bliver spændende om posten kommer med det i morgen.

Årets mål

Jeg har lagt mig foran målet for i år, så mon ikke jeg når de 1000 km inden længe.


onsdag den 11. september 2013

Uge 10 i programmet - En hård uges træning

Så er jeg gået igang med den sidste halvdel af programmet op til New York Marathon og det skulle vise sig at blive en hård uges træning. Som skrevet tidligere havde jeg op til halvmarathon døjet lidt med forkølelse og blev først rigtig frisk til løbet. Selvom jeg ikke pressede mig til maks under søndags løb så kunne jeg godt mærke mandag morgen at benene var trætte.

Mandag blev brugt i bilen på den tyske autobahn fra Danmark til Schweiz. Vi kørte denne gang lidt senere om morgenen hvilket gjorde at der var mere trafik, men vi var hjemme i Zug sen aften.

Tirsdag på kontoret og det blev ikke til løb i dag, da kroppen havde brug for en dag ekstra pause.

Onsdag

6 KM
Pace 6:28
Puls 148

En rolig tur langs søen i Zug. Jeg var godt øm i stængerne men det var nu godt at få lidt bevægelse i dem.

Torsdag

10 KM
Pace 6:20
Puls 154

Det var en hård tur, jeg følte hele tiden at kroppen var træt. Det var ikke så meget benene men mere generelt træthed. Jeg løb langs søen og det var lummert og næsten 30 grader. Som det kan ses på mine split var tempoet noget varieret.

De første 5 km løb jeg noget hurtigere inden jeg satte tempoet noget ned. Ved ikke hvorfor jeg løb sådan skal være bedre til at sætte et konstant tempo under træning.

Som det ses har vi stadig sommer i Schweiz, men næste uge loves der ned til 12 grader så det er med at nyde det gode vejr mens det er her.

Fredag er min "rest" dag så ingen løb eller anden motion. Havde egentligt planlagt en tur på cyklen, men det var fint for kroppen at få en pause.

Lørdag

13 km
Pace 6:11
Puls 158

Dagens tur skulle løbes i marathon pace. Da jeg ikke har løbet en marathon endnu og er meget i tvivl om hvor "hurtigt" det kan gøres forsøger jeg blot at holde et frisk tempo. Jeg har ingen ambitioner om at gennemføre i nogen bestemt tid i New York, men vil sige at mine 3 mål ville være:

A: 4:15
Ville være glad og tilfreds som den første

B: 4:30
Nok mest realistisk og stadig tilfreds

C: 4:00
Urealistisk men fantastisk

Dagens løb blev løbet hjemmefra ned igennem byen og så tilbage til Zugerberg. Det er en hårdere rute og inkludere en del bakker undervejs.

Søndag

22,5 KM
Pace 7:01
Puls 144

Nok den værste træningstur jeg har haft i lang tid. Jeg kom afsted lige inden frokost i lidt skiftende vejr med små byger. Enormt uoplagt og træt i kroppen. Jeg måtte flere gange ned og gå og til sidst valgte jeg at korte turen ned fra de planlagte 25-27 km. Vigtigst var at jeg fik kæmpet mig igennem og fik nogle km i benene. Næste uge er en ny uge med ny energi.

Årets mål

Jeg er ikke længere bagefter målet om de 1.000 km løb i år.


tirsdag den 10. september 2013

Halvmarathon - Fjordmarathon Aalborg

Så kom dagen hvor formen skulle testes. Jeg har for lang tid siden meldt mig til halvmarathon i Aalborg i forbindelse med vores ferie i Danmark. De sidste uger har jeg været spændt på hvordan det ville gå og hvad de sidste mange måneders træning har gjordt.
Det var på forhånd besluttet at jeg ikke skulle give den maks gas og risikere en skade eller blive for træt til de næste ugers træning. Med sidste års fiasko med aflysning af New York skal jeg ikke risikere noget i år.

Målsætning inden start var løbe i et roligt med højere end lang turs tempo, så jeg besluttede mig til at løbe med 2 timers ballonen.

Starten

Vi skulle starte fra Nytorv kl. 11 og det var lidt skiftende vejr med regn her og der uden dog at det betød noget. Inden løbet mødtes jeg med min kusine, Anettes fætter og hans kone. Vi stillede op midt i feltet inden starten blev skudt igang.
Før vi stod på stregen havde jeg hentet nummer og checket min baggage og der skal være en ros til arrangørene, da alt gik som smurt uden forsinkelser.

Nedenfor ses ruten som foregår mest i Nørresundby med start og afslutning i Aalborg midtby.

KM 1
Pace 5:38
Puls 153

Løber ned langs Nytorv og drejer til venstre ad Ved Stranden for derefter at begive os over Limfjordsbroen. Jeg fulgte med 2 timers ballonen og synes det gik godt med at falde ind i tempoet.

KM 2-4
Pace 5:39-5:44
Jeg synes at ballonen begyndte at slække lidt på farten, men jeg havde ikke fået snakket med ham inden løbet så var ikke helt sikker på hvordan han løb over de 21 km.

KM 5-8
Pace 5:41-5:45
Jeg tog min første gel efter 5km da det næste væskedepot først kom ved 10 km. Jeg spiser normalt en gel ved hver 7km men det ville ikke passe med væskedepoterne på ruten.
Som det kan ses var tempoet stadig over de 5:41 som skulle til for at komme under 2 timer, so efter ca. 8 km beslutter jeg mig for at løbe for mig selv.

KM 9-10
Pace 5:32 og 5:39
Jeg har sat farten lidt op og fokusere på at holde tempoet under de 5:41. Det går rimelig let og jeg føler mig ikke presset. Jeg løber og snakker lidt med et par andre løbere som også løber i Aalborg for første gang. Den ene er en fra Færøerne som ikke har løbet i et år. Frisk nok at man så starter med en Halv.

Ved ca. 10km krydser vi over på den gamle lufthavnsvej og begynder at løbe retur mod Aalborg.

KM 11-12
Pace 5:38 og 5:37
Det går fremad uden problemer.

KM 13
Pace 5:42
Vi drejer mod Nørresundby centrum langs fjorden og her kan man mærke vinden. Jeg blev for første gang lidt presset og de næste km blev hårde inden vi ved ca. 16 km drejer op på broen.

KM 17
Pace 5:09
Ved ikke hvad der skete, husker ikke at jeg satte farten op men fik lidt vind i sejlene i medvinden ud mod Vestre Fjordvej og lystbådhavnen. Vi vender efter ca. 18 km hvor der er et par hårde km tilbage mod Aalborg Centrum langs fjorden.

De sidste km bliver alle løbet omkring 5:30 og jeg slutter godt tilfreds med løbet og uden at brændt mig helt ud. De endelige tider blev ifølge Garmin

Tid 1:58:58
KM 21.23
Pace 5:36
Puls 169

Den officielle tid blev 1:58:57 så jeg må have ramt start og stop præcist. Min målsætning holdt og jeg kom tilfreds i mål med en PR på mere end 11 minutter.

fredag den 6. september 2013

Tilbage fra diverse rejser

Så er vi tilbage i Schweiz efter en del rejseaktivitet både med arbejde og på miniferie i Danmark. Jeg havde ikke fået min Garmin stick med så kunne ikke uploade løbene. Jeg fik løbet en del og August blev sluttet af med km i henhold til programmet.

Tirsdag 13. August

6 km
Pace 5:58
Puls 147

En rolig tur i vores gamle nabolag i Dublin Californien. Ugen blev brugt på kontoret og det blev kun til en enkelt løbetur i Dublin.

Fredag 16. August

10 km
Pace 6:16
Puls 143

Vi kørte fredag middag mod Santa Monica for at have en forlænget weekend inden turen gik tilbage til DK. Fantastisk at løbe langs stranden hvor der er sti og cykelsti mere en 100 km.

Lørdag 17. August

10 km
Pace 6:35
Puls 147

Igen en rolig tur langs vandet

Søndag 18. August

18 km
Pace 6:33
Puls 176

Ved ikke hvad der skete med mit pulsur, men jeg tror ikke på dette var mit rigtige gennemsnit. Nedenfor ses ruten langs stranden og tilbage igen.


Tirsdag 20. August

5 km
Pace 6:29

Jeg løb uden pulsmåler fra hotellet nær San Francisco lufthavn. Vi fløj hjem senere på dagen.

Sidste 2 uger i US/Danmark

Vi havde lejet sommerhus i Blokhus så jeg løb rundt i sommerhus området og langs stranden. I alt blev det til 4 ture i ugen inden jeg Søndag løb Fjordmarathon (Halv) i Aalborg den 1. september.
Jeg vil lave et andet inlæg om min halvmarathon hvor jeg lavede PR med mere end 10 minutter, så formen er ved at komme.

Årets mål