Nu er det jo ikke sådan at løb kræver det helt store udstyr. Men mit motto har nu altid været "Gå aldrig ned på udstyret", så lidt skal man jo have.
SKO
Det første år af mit løbeliv blev udført i et par New Balance 1224 som jeg har været utrolig glad for. Jeg var dog lidt skuffet over at de kun holdt 500 km da jeg altid har hørt at et par løbesko holder 800-1000 km. Nå men det havde jo nok også lidt at gøre med min startvægt på 90+. Anyway jeg var så glad for skoen at jeg har købt endnu et par som jeg bruger i min sko rotation.
Jeg har læst på nettet at man gør godt i at anvende flere par sko, og som sagt skal man jo ikke gå ned på udstyret, så jeg skal selvfølgelig have et par ekstra. Da jeg skulle udskifte mine gamle NB1224 gik jeg til min lokale løbe pusher og fik mig et par Acics Gel-Kayano 15. Disse sko er også helt suveræne, men det tog mig lidt tid at vende mig til dem. Mit rotations system er meget simpelt i og med jeg skifter sko for hver træningstur. Jeg er endnu ikke blevet så avanceret at man jeg har sko til forskellig formål. Lad mig nu lige komme igang!
Indlæg
I begge min sko bruger jeg Superfeet Orange. Jeg er ikke helt sikker på om det gør en forskel, men på den anden side synes jeg de giver en god støtte under svangen.
UR
Jeg startede som de fleste løbere med et ganske almindeligt pulsur. Uret var købt i Bilka og har fungeret udemærket til mine første løbeture som ligger år tilbage. Da jeg for et år siden gik i gang igen købte jeg et Garmin FR405 som jeg stadig bruger. Dette er bestemt det fedeste løbe legetøj jeg har og jeg nyder at sidde ved computeren og kigge på mine gennemsnit.
Tøj
Mit favorit tøj er Nike Dry Fit, men jeg har lidt af hvert. Mine basisting er:
2 par lange løbe tights
1 par vinter tights
1 par korte tights
2 stk løbejakker
10+ løbetrøjer
Road ID
For en månedstid siden (Sep-09) købte jeg et Road ID til Anette og jeg. Man kan få flere modeller men jeg synes deres armbånd hvor der er en plade med ingravering passede til mit behov. Jeg synes det er en genial opfindelse hvis der nu skulle ske noget når man er afsted på sine ture. Det er ikke altid jeg løber med Anette og jeg har aldrig noget andet ID med, så dette virker som en rigtig god ide.
Man kan få indgraveret op til 6 linier, hvor jeg valgte:
Navn
By,Stat, Kørekort nummer
Fødselsdag
Hjemmetlf.
Anette tlf.
NO MED HX - NKA/NKDA (No medical history / No known allergies and drug allegies)
Du kan læse mere om Road ID på deres hjemmeside.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar