mandag den 1. juni 2015

En tur på Zugerberg og 36 km løb

Løb

Sidste uge i maj er ovre og det blev til 4 gange løb.

Mandag løb jeg 11 km langs åen fra Baar til Zugersee. Det er min favorit rute da man løber på blandet underlag. Jeg tog det roligt og turen blev løbet med pace omkring 6:30.

Torsdag løb jeg i frokost pausen fra kontoret, benene var tunge og jeg synes ikke rigtig det gik godt. Jeg løb i mine Hoka Clifton, og selvom jeg er glade for skoene skal jeg stadig vende mig til dem. Jeg ved ikke om det er den anderledes sål som fremtvinger lidt mere forover løb eller om det er den manglende støtte eller lave hældrop. Jeg har skiftet sålen til en SuperFeet, men er ikke sikker på det har øget droppet. Tror måske jeg prøver at ligge en gammel hæl fra en sål under.

Lørdag blev det til 7 km rundt omkring camping pladsen i roligt tempo.

Ugens sidste tur blev igen hjemmefra og så til Baar, hvorefter jeg følger åen til søen.



Cykling

Efter vinduesvask derhjemme og løbeturen var overstået blev det til en enkelt cykel tur søndag eftermiddag. Denne gang havde jeg fået lokket Anette med på de første km. Vi fik cyklet 10 km i roligt tempo til Baar og ellers tilbage igen.
Efter Anette var stoppet ved lejligheden fortsatte jeg til toppen af Zugerberg. Det er lang tid siden jeg har gjort det på racercyklen, og det kunne mærkes i benene. Jeg var overrasket over hvor stor betydning det har at gearingen er anderledes på mountainbiken. Men jeg nåede toppen og kom op på knap 22 km.


Årets mål


Ingen kommentarer:

Send en kommentar