mandag den 13. januar 2014

Anden uge af året overstået

Så er de første 2 uger allerede gået af 2014. Det har været en hurtig uge på jobbet da vi har travlt med at lukke ned for 2013. Kalenderen for 2014 er ved at blive fyldt op og de første 3 oversøiske rejser i de næste 3 måneder er planlagt.

Denne uge gik som forventet med 4 gange løb og jeg fik lokket Anette med på et par stykker af turene. Vejret bliver lige som i Danmark ved med at være forbavsede mildt hernede, det er surt for vi ville gerne stå lidt på ski, men der er ikke meget sne på pisterne. Dog må det siges at det milde vejr gør det noget nemmere at komme ud og løbe her i vintermånederne.

Mandag

6 km
Pace 6:04
Puls 145

Mandag var helligdag i Schweiz så vi tog en tur til Engelberg og stod på ski. Det var dog lidt en blandet fornøjelse da der ikke var så meget sne som vi havde håbet. De fleste pister er åbne, men der er jord og sten på pisterne da de bliver nød til at flytte sne ind om natten.
Da vi kom hjem tog jeg løbeskoene på og løb en hurtig tur langs søen. Lidt trætte ben, men det var som om det gjorde godt at få dem lidt løsnet op efter første dag på ski.

Onsdag

7 km
Pace 6:43

Jeg fik Anette med ned og løbe de første 4 km langs søen. Det er skønt når vi kan løbe sammen og tiden går lidt hurtigere. Efter 4 km stoppede Anette og kørte hjem mens jeg tog turen op ad bakke tilbage hjem. Som nævnt tidligere er bakken op ca. 2 km og det er ved at tage livet af mig.

Særligt det sidste stykke op til lejligheden er stejlt, men jeg håber at min. en gang op om ugen forbedre min form.

Fredag

8 km
Pace 6:14
Puls 155

Den sædvanlige tur fra kontoret på knap 8 km. De første km forsøgte jeg at holde tempo omkring 6:00 hvorefter jeg satte det lidt ned til sidst. 

Søndag

8 km
Pace 6:09
Puls 141

Endnu en tur i denne uge med Anette. Jeg løb hjemmefra alene de første 4,5 km hvor vi mødes på campingpladsen og løb sammen rundt. Det var egentlig planen at jeg ville have løbet 10 km, men jeg havde målt forkert da jeg regnede på hvor langt der ville være til campingpladsen.

Alt i alt en god træningsuge og jeg føler jeg er godt klar til at komme i gang med program op til København i maj.

Årets mål

Som skrevet tidligere er der lavet to mål for 2014. Og med ugens totale km løb og ingen cykling ser det således ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar