mandag den 8. juli 2013

En varm uge i Schweiz

I søndags var der 18 uger til New York marathon så det betød starten på trænings program. Som tidligere skrevet har jeg valgt at følge Hal Higdon - Intermediate I. Sidste år da jeg trænede til 2012 fulgte jeg hans Novice II og synes programmet passede godt til mig. Dette program er stort set ens bortset fra en ekstra dags løb om lørdagen.

Sommeren kom endeligt til Schweiz i denne uge, godt nok har vi haft nogle varme dage her or der, men det var den første uge i streg hvor temperaturen blev over 25 grader. Det betød samtidig at jeg havde ambitionener om at komme afsted på mine løbeture om morgenen for at undgå den værste varme. Det blev det så ikke til, så jeg måtte afsted i solen.

Tirsdag

5 km
Pace 6:28
Puls 149

Rolig tur i frokostpausen fra kontoret. Det var begyndt at blive varmt så jeg led lidt i solen. Benene havde det godt og turen gik som forventet. Jeg løb i mine Gel DS-Trainer 15 og efter turen var jeg virkelig øm i benene. Dette blev den sidste tur i disse sko da jeg i noget tid synes mine ben blev meget ømme. Skoene var også ved at være slidt under bunden, men jeg er ikke vandt til at sko kun holder 500 km.

Torsdag

8 km
Pace 6:29
Puls 146

Denne tur skulle egentlig have været løbet onsdag, men da jeg kom til frokost var solen på sit højeste og jeg var træt. Så turen blev udskudt til torsdag selv om jeg vidste at det betød 4 dages løb i træk. Jeg klædte om direkte fra kontoret og stoppede ved søen på vej mod Zug. Det er et fantastisk sted at løbe med den friske lidt køligere luft fra søen.

Der er mange mennesker på stien sådan en hverdags aften hvor temperaturen er omkring 27 grader. Jeg skulle kæmpe lidt denne gang og havde svært ved at holde gejsten oppe. Mine ben var tunge og svære at flytte men de holdt til de 8 km. Da jeg kom hjem og uploadede mine data fra Garmin var jeg overrasket over at min gennemsnit puls ikke var højere.

Fredag

5 km
Pace 6:28
Puls 144

Endnu en rolig tur langs søen efter arbejde.

Lørdag

7 km
Pace 6:24
Puls 156

Programmet stod på 8 km tempo tur og jeg forsøgte også at ligge ud i 5:30-5:45 pace men det kunne jeg hurtigt mærke ikke ville blive i dag. Det var rigtig varmt selvom jeg var kørt ned til stierne ved søen. 
De første 2 km gik nogenlunde, men som det kan ses steg min puls voldsomt og jeg havde svært ved at holde tempoet. Jeg følte at kroppen kogte så der var ikke andet at gøre end at justere tempo. Jeg endte på 7 km i blandet tempo og det var jeg godt tilfreds med.

Søndag

Vi havde planlagt at dagen skulle bruges til en mindre udflugt og spekuleret på at køre en tur til Davos, men da vi kiggede næremere på vejrudsigten var der ligepludselig lovning på torden om eftermiddagen. Det vidste sig dog ikke at holde vand, men vi valgte at køre afsted en anden dag. I stedet begav vi os til toppen af Zugerberg hvor vi bor med vandresko og hunden i snor. I alt blev det til 9.5 km vandretur i kuperet teræn med fantastisk vejr. Fordelen ved at kunne køre lidt op i højderne er den lavere temperatur. 

Efter vores tur om formiddagen og Tour de France på sofaen var jeg ved at finde på mange gode undskyldninger for ikke at løbe en tur til aften. Jeg kunne godt mærke de 3 sidste dage og vores tur på bjerget i benene, men jeg ville nu alligevel prøve at komme afsted. Programmet stod på 13 km lang tur men jeg besluttede at korte den af til 10 km.

10 km
Pace 6:40
Puls 143

Jeg tog det helt roligt og løb hele turen i et stille tempo. De første par km var hårde men efterhånden som benene blev varme gik det bedre.

Årets mål


Ingen kommentarer:

Send en kommentar