Så blev uge 4 af 2011 overstået med to gange løb. Jeg skulle have løbet torsdag også, men vi har de sidste uger kigget lidt på en hytte oppe i bjergene og torsdag skulle vi forbi og kigge anden gang på en. Det endte også med at vi gav et bud og fredag accepterede sælger. Hytten ligger ca. 3 timers kørsel fra hvor vi bor ved Lake Tahoe, så der bliver basis for noget løb i "bakker" og ikke mindst lidt cykling.
Nå men onsdag blev det til 5 km på den sædvanlige rute. Gennemsnits puls på 144 og et pace på 6:53 så lidt langsomt, men jeg kæmper også lidt med djævlebakken, som I kan se løber vi altid ned til at starte med og så har man ellers stigningen inden mål.
I dag søndag løb jeg 7 km i roligt tempo. Det gik rigtig godt og jeg kan mærke at formen er ved at komme stille tilbage. Jeg døjer stadig lidt med at holde et jævt tempo, så jeg skal til at tvinge mig selv til at løbe roligere på de første km.
Så I kan se stiger mit km pace i takt med pulsen. Den kraftige stigning ved km 6 & 7 er bakken som i kan se på den forrige graf.
Det er vist ved at være tid til jeg skal have lidt bakketræning. Har flere gange tænkt på at løbe et par km hen til bakken og så tage nogle ture op og ned. Er dog bange for at skade mig selv, da jeg har læst flere stedder at det er hårdt ved knæ og skinneben.


Jeg bliver altså helt træt af alle de højdemeter du løber. Pyyyh!
SvarSletFortsat god træning.
Jeg bliver også noget træt selv. Kan ikke rigtig finde ud af om det er smart at løbe i kupperet teræn hver gang jeg løber. Jeg forsøger at tage det med ro, så jeg ikke smadrer benene.
SvarSlet