Så er sidste uge i basis træningen overstået. De første 6 uger i programmet har været uden kvalitets træning som Jack Daniels kalder det. I næste uge starter jeg med lidt interval og tempo ture, det skal blive godt at få lidt fart i benene, selvom jeg har fået fint med træning på de rolige ture.
Uge 6 i programmet som her i USA var Thanksgiving week forløb som planlagt med et par mindre modifikationer.
Tirsdag løb jeg en easy tur på 7km med et gennemsnits pace på 6:36 omkring parken.
Torsdag var thanksgivings dag og jeg spillede golf om eftermiddagen. Jeg var lidt træt da jeg kom hjem så jeg byttede fredages 5km tur med torsdagens 7km. Det endte dog med en pause dag om fredagen så jeg fik ikke løbet de 7km før lørdag. Begge ture gik dog fint og jeg holdt et fint gennemsnit.
Søndag spillede jeg endnu en runde golf om dagen og var godt brugt da jeg kom hjem. Ville dog ikke helt skippe turen, men det blev ikke til 10km. I steddet gik jeg over i motionscenteret og løb 5km på løbebånd. Det var noget af en hård omgang, kunne godt mærke vi havde gået hele dagen ude på golfbanen. Jeg kom dog igennem med 6:30 i gennemsnit.
I næste uge går det løs med fase II i træningsprogrammet, og ugen efter flyver vi hjem på juleferie i Danmark. Det bliver nok lidt svært at vende sig til at løbe i det kolde danske vejr. I den sidste uges tid har vejret været super her i Californien med 20-25 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar