mandag den 4. juni 2012

Hvornår skal jeg drikke

Spørgsmålet stiller jeg mig selv nu hvor sommeren er kommet over os i Schweiz. Jeg har før i tiden altid haft vand med når jeg løb mere end en time og hvis jeg var ude på 15 km og mere så også gerne lidt energi drik.

Denne uge var lidt speciel da jeg vidste at der ikke ville blive tid til at løbe i hverdagene, så mit løb skulle foregå i weekenden og helst fredag, lørdag og søndag.

Fredag tog jeg af sted fra lejligheden om aftenen og løb mod Zug by. Her var der ingen sol så varmen var ingen problem på denne tur. Det gik godt og jeg fik løbet 6,8 km med et pace på 6,15 og en gennemsnitspuls på 150. Det er en hård bakke retur når jeg løber ned til søen, vi bor ca. 1 km fra søen/byen, men det falder 600 meter så stigningen på vej hjem er hård.

Lørdag kørte jeg til kontoret for at løbe rundt om Lauerzsee som ligger tæt på. Der er 10 km rundt om søen og man løber ikke i trafik. Jeg startede med at løbe kl. 1 om eftermiddagen og temperaturen var omkring 27 grader. Normalt har jeg ikke haft problemer med varmen når jeg løb i Californien og det ikke var over 30 grader og under en times løb. Men denne gang var det hårdt, rigtig hårdt. Jeg havde ingen vand med og efter 7 km måtte jeg ned og gå i nogle minutter for at kunne løbe det sidste af turen.




Jeg ved ikke om det var fordi jeg ikke havde vand med i varmen, men jeg følte mig helt flad.

På 5 km var jeg presset første gang men luntede af sted, men da jeg kom til 8 km måtte jeg ned og gå for at få pulsen ned.

Jeg har læste meget om væske indtag, og der er mange teorier. Nogle mener at man uanset distance skal forsøge at indtage væske jævnligt for at træne kroppen i at optage det. Andre mener at med mindre man løber mere end en time så behøver man ikke væske.

Og så er der hele spørgsmålet om man skal holde sig til vand eller også skal drikke energi drik. Jeg vil begynde at tage vand med på ture som er over en time og hvis det er meget varmt så også til 10 km. Hvis det er en længere tur vil jeg forsøge at drikke energidrik også. Jeg har set på NYC marathon´s hjemmeside at der bliver "serveret" Gatorade, så jeg har bestilt det samme i tyskland.



2 kommentarer:

  1. Tja, det er vel lidt svært at omsætte løb i Schweiz til løbe i det flade Danmark ;)

    Hvis ruten er kuperet, som jeg formoder (især hvis den stiger/falder 600 højdemeter!!!), så ville jeg også satse på at have lidt vand (måske endda en "tynd" energidrik, afhængig af distancen) med på en tur på 1 time. Hvis ruten er flad, så løber jeg gerne op til +20km uden væske.

    Det er jo så selvfølgelig et spørgsmål om tilvænning - både at løbe med/uden væske!

    God løbetur "dernede"...

    SvarSlet
  2. Tak for budet. Jeg vil forsøge med mere væske, jeg er ikke en stor fan af energidrik da jeg nærmest synes man bliver mere tørstig af det. Blander du det inden turen eller drikker du lidt vand efter?

    SvarSlet