Så er jer kommet igennem uge 14 i træningsprogrammet. Ugens samlede km var 36 men det var jeg et stykke fra. Jeg var i denne uge i Hong Kong og havde ikke mulighed for at løbe indenfor, så ugens ture skulle foregå på løbebånd. Jeg kan ikke tage mig sammen til at løbe lange rolige ture på løbebånd så det bliver altid til sådan en slags fartlek eller tempo/interval træning. Men her er ugens bedrifter:
Mandag - 6km i blandet tempo, jeg startede ud i roligt tempo men fik et par tempo km ind imellem. Motionscenteret på Renaissance som jeg bor på i Hong Kong har nu ellers nogle gode løbebånd og man står og kigger ud af et vindue hvilket er meget afslappet.
Onsdag - 7km igen med lidt blandet løb ind imellem. Jeg startede de første 2 km med roligt løb i pace 6:30 hvorefter jeg skruede op til pace 6:00, efter 3 km begyndte jeg at hæve stigningen med en halv procent for hver 30 sekunder, dette gjorde jeg i 5 min som svarede til 5,5% stigning, hvorefter jeg fulgte samme princip blot med nedjustering efter 30 sekunder. Det var en sjov måde at få lidt bakkeløb ind i turen og så gik der jo også lige 10 minutter med det.
Fredag fløj jeg hjem til SFO og kom ikke ud at løbe inden. Det var ellers planen men jeg var godt brugt efter en lang uge.
Søndag tog Anette og jeg vores sædvanlige 7 km rundt om Emerald Glen Park. Vi var lidt ivrige om løb med et gennemsnit på 6:13 i stedet for de 6:30 jeg helst skal løbe mine easy ture i.
Samlet blev det jo så kun til 22 km men rejse og jetlag taget i betragning er jeg ok tilfreds. Næste uge står den på 35 og så bevæger vi os ind i Februar hvor vi har årets første race. Nemlig 5 km Couples Relay i Oakland den 21. Det bliver fedt at komme ud og løbe omkring Lake Merit igen, sidste år var det et rigtig godt arrangement.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar