mandag den 23. marts 2015

Sidste lange tur inden Berlin

Så blev den sidste fulde uge afsluttet inden jeg fredag tager til Berlin for at løbe halvmaraton. Ugen gik fint med 34 km i blandet tempo og jeg skal nok komme igennem de 21.1 km søndag.

Tirsdag

7,2 KM
Pace 6:59
Puls 141

En meget rolig tur i Seewen. Mine ben var meget tunge og jeg var ikke særligt oplagt til løb. Det kunne ses på pace som kun lige sneg sig under 7 min per km. Det var blot en af de dage hvor kroppen nok havde haft bedst af en pause. Min sædvanlige tur fra kontoret blev modificeret lidt da de har lukket min normale sti langs floden pga. byggeri.

Onsdag

7,3 km
Pace 6:01
Puls 146

Det gik meget bedre i dag. Jeg løb fra lejligheden og mødes så med Anette på campingpladsen for at løbe de sidste 3,5 km sammen. Benene var noget bedre i dag og jeg fik løbet i et noget mere normalt tempo.

Det var i øvrigt min 3. tur i mine nye Hoka One One Clifton. Jeg bliver mere og mere tilfreds med skoene.

Lørdag

6,2 KM
Pace 5:58
Puls 148

Jeg løb en progressiv tur hvor jeg startede de første 3 km i roligt tempo.

Søndag

14 km
Pace 5:43
Puls 143

Jeg havde nogle problemer med Garmin de første 2 km så jeg er ikke helt sikker på gns. pace for denne tur. Hvis jeg korrigere for de første 2 km skulle det nærmere ligge på 6:15 hvilket også giver mere mening mht. min effort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar