Ja jeg er godt nok blevet lidt sløv med opdateringerne, men får stadig løbet regelmæssigt. Dog blev det ikke til så meget de sidste 10 dage da jeg efter min sidste lange tur på 20 km den 5. fik problemer med min akillesene. Jeg var noget nervøs da det var som om det gav et ryk op gennem benet hver gang jeg landede på venstre fod. Jeg stoppede alt løb efter den 7. hvor jeg løb 7km og isede foden nogle gange om dagen. Efter en uges tid var det ovre og jeg mærkede ikke noget til det. Jeg har dog holdt nogle ekstra dages pause og løb først igen i lørdags da vi havde meldt os til et 10km motions løb i Pleasanton som er nabo byen til Dublin.
Løbet foregik i en stor park hvor de har flere søer og mulighed for svømning udenfor, ligesom der er rigeligt med stisystem til at få luftet løbeskoene. Jeg havde ikke de helt store forventninger efter min pause, men kunne mærke efter den første km at benene var ok. Jeg besluttede mig for at holde et tempo på omkring de 5:20 som ville give mig en tid lidt over 53:30.
Ruten var 2 omgange af 5km hvor man løb på grusstier hele tiden. Vi skulle op og ned af 3 stigninger på ca. 20 højdemeter over ca. 150 meter, så det var ikke så galt, men jeg kæmpede da lidt når vi kom til dem. Det lykkedes at holde farten gennem hele turen og jeg fik sluttet i 53:26 som er ny PR for mig.
Alt i alt et super løb med tilpas antal deltagere til de smalle stier, så det bliver nok til endnu en tur næste år.
I denne uge skulle jeg have sluttet søndag med 22km lang tur, men jeg synes ikke lige benene var til det, så det blev blot til en rolig 5km tur som restitution efter lørdagens strabasser. Denne uge bliver programmet fulgt til punkt og prikke!
Hej Michael,
SvarSletTillykke med din PR :-)
Tak for det Steen. Jeg laeste lige paa din blog at du har startet en lille loebeklub selv, det var da et godt initiativ.
SvarSlet