I denne uge var jeg endelig hjemme uden nogen rejseplaner med arbejdet før senere på måneden. Jeg havde ambitioner om at løbe 3 gange i løbet af ugen, slappe af om lørdagen og så være klar til Run San Ramon 10km løb om søndagen.
Jeg fik kun løbet en enkelt tur på 5 km i hverdagene om tirsdagen og så 7 km lørdag. Begge ture i roligt tempo.
I dag søndag løb jeg et 10 km løb i San Ramon, som er nabobyen til Dublin hvor vi bor. Det er en årlig tradition med løbet på 4th of July og der var rigtig mange tilmeldte. Man kunne vælge mellem 3km, 5km eller 10km. Min uofficielle tid blev 55:30 ifølge Garmin, hvilket jeg er godt tilfreds med. Når jeg får min officielle tid i løbet af næste uge vil jeg opdatere med en løbsrapport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar